Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Al-Tash lejren i Ramadi, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter, at de iranske myndigheder vil henrette ham, fængsle ham eller udsætte ham for tortur, fordi hans forældre er politisk aktive. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans forældre har været politisk aktive for et politisk parti. De deltog i festlige højtider og hver anden uge tog ansøgerens far til Koya for at deltage i politiske arrangementer. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at hans forældre har været politisk aktive til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke på nogen måde har kunnet redegøre for, hvordan hans forældre var politisk aktive, ligesom han ikke har kunnet redegøre for, hvilket parti hans forældre er medlemmer af. Det kan ved denne vurdering ikke tillægges nogen vægt, at ansøgeren har forklaret, at han på grund af sin alder ikke kunne spørge til sine forældres politiske aktiviteter, idet ansøgeren ved udrejsen fra Irak var ca. 21 år gammel. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren under sine samtaler i Udlændingestyrelsen og for nævnet har oplyst, at han ikke selv har været politisk aktiv på nogen måde, hvilket ikke stemmer overens med oplysningerne i det fremlagte anbefalelsesbrev fra KDPI, hvoraf det fremgår, at ansøgeren er sympatisør. Hertil kommer, at brevet ikke er sendt til Udlændingestyrelsen, men ifølge ansøgeren er sendt til det asylcenter, hvor han havde ophold. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at KDPI aldrig sender anbefalelsesbreve direkte til asylansøgeren, men at de sendes til udlændingemyndighederne i landet, hvor der søges asyl. Det fremgår af samme baggrundsoplysninger, at der er mange forfalskninger af anbefalelsesbreve i omløb. Endelig har Flygtningenævnet ved vurderingen af ansøgerens generelle troværdighed tillagt det en vis vægt, at ansøgeren har forklaret forskelligt om sin fødselsdato, og om sin fætters tilstedeværelse i Danmark. Det forhold, at ansøgeren er født og opvokset i Al-Tash-lejren kan ikke i sig selv medføre opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, idet det fremgår af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger, at flygtninge, som har boet i Al-Tash-lejren og Barika-lejren, og som ikke har været politisk aktive, kan vende tilbage til Iran uden risiko for forfølgelse eller overgreb. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved indrejse i Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/145/CHA
