Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Al-Tash lejren i Ramadi, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter de iranske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans far har været politisk aktiv, idet han er medlem af KDPI og har deltaget i møder. Ansøgeren udrejste af Irak i [vinteren] 2015, fordi han har tilbragt hele sit liv i en flygtningelejr og ikke så nogen muligheder for at skabe et liv i Irak, hvor han ingen rettigheder havde. Flygtningenævnet lægger på baggrund af ansøgerens forklaring til grund, at han ikke selv har haft aktiviteter for KDPI. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgerens far har udført politiske aktiviteter for KDPI. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren, der ved sin udrejse af Irak var 24 år gammel, under sine samtaler i Udlændingestyrelsen ikke har været i stand til at oplyse andet om sin fars aktiviteter, end at han er medlem af KDPI og har deltaget i møder. Hertil kommer, at ansøgeren under mødet i nævnet har forklaret udbyggende, idet han har oplyst, at hans far tillige har uddelt blade for partiet og delt vand ud til besøgende. Ansøgeren har ikke under nævnsmødet kunnet redegøre for, hvornår eller hvordan han har fået disse oplysninger. Det forhold, at ansøgeren under sin anden samtale i Udlændingestyrelsen har fremlagt et medlemskort, der angiveligt er udstedt til hans far, kan ikke føre til en anden vurdering. Nævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af det foreliggende baggrundsmateriale, at KDPI generelt ikke udsteder medlemskort, og i de særlige tilfælde, hvor det sker, har kortet et stempel med KDPIs militære og politiske råd i baggrunden, hvilket det fremlagte kort ikke har. Endelig har nævnet tillagt det en vis vægt, at ansøgeren for nævnet har forklaret, at han har familie, herunder en farbror, der bor i Iran uden at have problemer med myndighederne. Det forhold, at ansøgeren er født og opvokset i Al-Tash-lejren kan ikke i sig selv medføre opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, idet det fremgår af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger, at flygtninge, som har boet i Al-Tash-lejren og Barika-lejren, og som ikke har været politisk aktive, kan vende tilbage til Iran uden risiko for forfølgelse eller overgreb. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en indrejse i Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/144/CHA
