Nævnet omgjorde i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia, således at han fortsat har opholdstilladelse nu efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren tilhører klanen […] og er sunnimuslim fra [landsby], Gedo, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, idet han er blevet idømt dødsstraf for at være homoseksuel. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han som dreng blev udsat for en voldtægt af en fremmed mand. Klageren skammede sig og turde ikke fortælle om episoden til nogen. Efter et stykke tid begyndte klageren at føle og opføre sig som en kvinde. Da klageren blev ældre, blev han bevidst om, at han var homoseksuel, og han fik et forhold til en mand, der boede i samme område som klageren. På et tidspunkt blevet ansøgeren inviteret til en af sine homoseksuelle venners bryllup. Under festen ankom al-Shabaab og tog alle deltagerne til fange, undtagen tre, som det lykkedes at flygte. Klageren og de andre deltagere til festen blev efterfølgende stillet for en dommer, som idømte dem dødsstraf for at være iklædt kvindetøj og for at være homoseksuelle. Under fængslingen kom klageren i kontakt med en af vagterne fra al-Shabaab. Vagten indvilligede i at hjælpe klageren og de andre fanger, og en aften, da han var på vagt, undlod han at låse døren til cellen, hvorefter klageren flygtede med de andre fanger. Klageren forlod efterfølgende Somalia. Efter klagerens udrejse er hans mor blevet opsøgt af al-Shabaab, som har spurgt efter klageren. Udlændingestyrelsen meddelte klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Efter en samlet vurdering efter de foreliggende oplysninger finder Flygtningenævnet, at klageren har sandsynliggjort, at han er homoseksuel. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger findes det herefter sandsynliggjort, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse af [efteråret] 2017, således at klageren fortsat har opholdstilladelse nu efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2018/134/JEA
