Nævnet meddelte i maj 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og oprindelig sunnimuslim, fra Kermanshah, Iran. Ansøgeren er under sit ophold i Danmark konverteret til kristendommen. Ansøgeren har været sympatisør af flere kurdiske partier og politisk aktiv for disse fra 2009 frem til sin udrejse af Iran. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter myndighederne, idet han har været politisk aktiv for kurdiske partier. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter de iranske myndigheder, idet han under sit ophold i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende hans politiske aktiviteter i Iran henvist til, at han har været politisk aktiv for, og sympatiseret med, partier, der kæmper for kurdiske rettigheder. På et tidspunkt blev ansøgeren fængslet i omkring en måned, for at have brændt et iransk flag og et billede af den religiøse leder, Khamenei, i skolegården. Da ansøgeren blev løsladt, kontaktede hans gymnasielærer, [A], ham, og inviterede ansøgeren med til nogle kurdiske politiske møder i Javanrud. Ansøgeren deltog løbende i møderne fra 2009 og frem til sin udrejse. Ansøgeren uddelte desuden løbesedler og CD’er med kurdiske talere i denne periode. I 2014 deltog ansøgeren i en demonstration for kurdernes rettigheder i Syrien. Demonstrationen blev filmet, og ansøgeren blev kort tid efter fængslet i halvanden måned. Da ansøgeren blev løsladt, genoptog han sine politiske aktiviteter. På et tidspunkt blev ansøgerens bopæl opsøgt af myndighederne, der spurgte efter ansøgeren. Ansøgeren [overhørte] sin far tale med personerne. Ansøgeren flygtede fra bopælen og tog hjem til sin ven, [B], hvor han boede omkring en uge, inden han udrejste af Iran. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende sin konversion til kristendommen henvist til, at han fik interesse for kristendommen fire til fem år forinden hans udrejse af Iran. Ansøgeren besøgte en kirke i Teheran en enkelt gang, han læste om kristendommen og kommunismen, og talte med sin ven, [C] om religion. I Danmark mødte ansøgeren en farsi tolk, der opfordrede ansøgeren til at besøge den danske folkekirke, hvilket ansøgeren gjorde. Ansøgeren har fremlagt en dåbsattest fra Vrå Baptistkirke. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund for så vidt angår det oprindelige asylmotiv. Nævnet lægger vægt på, at de af ansøgeren fremlagte rets dokumenter er vurderet som forfalskninger af den danske ambassades sædvanlige benyttede lokale juridiske kilde, hvilket tillige understøttes af, at ansøgeren under samtalerne med Udlændingestyrelsen ikke har nævnt, at familien havde modtaget indkaldelser vedrørende ansøgeren til retsmøder i Iran. Flygtningenævnet finder det utroværdigt, at flere kurdiske partier har holdt talrige fællesmøder, og at ansøgeren, der ikke var medlem af nogen af partierne, fik tilladelse til at deltage. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren kort forinden var blevet fængslet blandt andet for at brænde et flag af i fuld offentlighed, hvorfor han af partierne måtte betragtes som en sikkerhedsrisiko. Ansøgeren har ikke været i stand til at anslå, hvor mange møder han har deltaget i, omfanget af hans aktiviteter for partierne, eller hvor meget politisk materiale han uddelte per gang. Det findes endvidere påfaldende, at to indbyrdes konkurrerende partier beslutter at uddele politisk materiale i fællesskab. Nævnet lægger hertil vægt på, at ansøgeren under samtalerne med styrelsen kun har haft viden om KDPI og Komola, mens han for nævnet tillige har forklaret, at PJAK deltog i møderne. Endelig lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende vedrørende sin flugt, idet han indledningsvis for styrelsen forklarede, at han flygtede ned ad sin egen gade, for senere at ændre dette til baggaden. På baggrund af ovenstående tilsidesætter nævnet ansøgerens forklaring som usandsynlig og divergerende. Selvom det må lægges til grund, at der på Facebook og KDPIs hjemmeside ligger en video, hvor man ser ansøgeren danse under et politisk arrangement, finder nævnet, da ansøgeren ikke er angivet med navn, og da han var uprofileret ved udrejsen, at dette ikke sandsynliggør, at de iranske myndigheder er bekendt med hans sur place aktiviteter. Vedrørende ansøgerens religiøse aktiviteter lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret, at han ikke praktiserede islam i Iran, og at han hadede præstestyret. Han har ved første samtale oplyst om sin interesse for kristendommen. Under mødet for nævnet har han demonstreret nogen viden om faktuelle religiøse spørgsmål, og det er dokumenteret, at han har deltaget i gudstjenester og andre religiøse aktiviteter gennem længere tid. Ansøgeren har – om end kortfattet – nævnt nogle af de kristne værdier. På trods af, at ansøgeren ikke overbevisende har kunnet redegøre for sin indre afklaringsproces, finder Flygtningenævnet ikke at kunne tilsidesætte ansøgerens forklaring om, at hans konversion er reel. Ansøgeren har således sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse af religiøse årsager, hvorfor han meddels asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2018/128/HHU
