Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
” Ansøgeren er etnisk kurder fra Sarpol-e Zahab. Ansøgeren har oplyst, at han siden sin indrejse i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren sympatiserer med KDPI. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter forfølgelse fra de iranske myndigheder, da han har givet kost og logi til fem til otte ukendte personer, som ansøgeren formoder, er fra KDPI. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv forklaret, at han en dag var på arbejde i familiens landbrug, da otte ukendte personer henvendte sig til ham. Personerne bad om at give dem kost og logi i nogle få dage. Ansøgeren indvilligede i at hjælpe dem af menneskelige grunde. Ansøgeren husede personerne i fem til ni dage. På en af de sidste dage, hvor personerne var der, tog ansøgeren ind til markedet for at hente mad. Da ansøgeren var på markedet, blev han stoppet af en bil. I bilen var der nogle personer, som ansøgeren formoder, er fra den iranske efterretningstjeneste. Personerne sagde til ansøgeren, at han arbejdede for et demokratisk parti. De sagde dette til ansøgeren flere gange, ligesom de også sagde til ham, at de vidste, at han havde hentet mad til dem, og at han gav dem husly. Personerne sagde, at ansøgeren skulle give dem oplysninger, og at det ville gå ud over ansøgerens familie, hvis han ikke gjorde, som han sagde. Efter et stykke tid sagde ansøgeren til personerne, at han gerne ville samarbejde med efterretningstjenesten. Personerne slap ansøgeren fri, hvorefter han tog tilbage til bopælen. Da ansøgeren kom hjem, opdagede han, at de formodede KDPI-tilhængere, ikke længere var på bopælen. Ansøgeren blev herefter bange for, at myndighederne skulle tro, at han havde advaret dem. Ansøgeren tog derfor hjem til en ven, som boede i Karaj. Ansøgeren ringede herefter til sine forældre, som fortalte, at de var blevet opsøgt af nogle ukendte personer, og at de havde ransaget landbruget. Faren sagde også, at personerne havde fundet et kurdisk flag. Ansøgeren udrejste herefter af Iran. Ansøgeren har desuden som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter forfølgelse fra de iranske myndigheder, da han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv oplyst, at han begyndte at interessere sig for kristendommen, mens han boede i Iran. Ansøgerens kristne interesse er fortsat i Danmark. Ansøgeren går derfor i kirke, og han blev døbt den 14. oktober 2017. Ansøgeren fortæller også om kristendommen på Facebook. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ad oprindeligt motiv: Nævnet bemærker, at der er tale om en relativ enkelt forklaring, men at ansøgeren har divergeret på væsentlige punkter. I ansøgningsskemaet har ansøgeren forklaret, at alle personer var bevæbnede, at han først ikke accepterede, at hente forsyninger men blev truet til det, og at én person steg du af bilen, da han blev tilbageholdt. Han har ikke nævnt, at hans familie efterfølgende blev opsøgt. Til oplysnings- og motivsamtalen den 10. juni 2016 har han oplyst, at der var tale om fem personer, der blev der i fem dage, at han blev tilbageholdt omkring én uge efter episoden, at han skulle oplyse hvis de kom igen, og at der måske var tale om KDPI. Han har oplyst, at han flygtede to til tre dage efter tilbageholdelsen. Familien blev efterfølgende opsøgt to gange. Til samtalen den 23. februar 217 har han forklaret, at der var omkring otte personer, at de kom fra et demokratisk parti, at der ikke var tegn på, at de kom fra militæret, at de blev fem til ni dage, at én person steg ud af bilen, da han blev tilbageholdt, at efterretningstjenesten ikke oplyste, at personen kom fra KDPI, at han straks efter tilbageholdelsen opdagende, at personerne var væk, at han straks flygtede til en ven, og at efterretningstjenesten efterfølgende fandt patroner og et kurdisk flag i den hytte, personerne havde boet i. For nævnet har ansøgeren forklaret, at der var fem til seks mennesker, at de blev otte til ni dage, og at han ikke så, at de bar våben. Han har forklaret, at én mand steg ud af bilen ved tilbageholdelsen, at efterretningstjenesten fortalte, at personen var fra KDPI, at personen var væk, da han kom ud til plantagen efter løsladelsen, og at han flygtede straks. På baggrund af ovenstående divergenser tilsidesætter nævnet ansøgerens forklaring. Dette har tillige til følge at ansøgerens generelle troværdighed er svækket. Ad sur place motiverne: Politisk motiv: Ansøgeren har under alle samtalerne oplyst, at han ikke var politisk interesseret, medlem eller sympatisør for et parti. Det forhold, at han nu har postet billeder med tilsyneladende politisk indhold på en af sine Facebook konti, der ikke bærer hans korrekte navn, kan, særligt da han ved udrejsen var uprofileret, ikke sandsynliggøre, at han er i de iranske myndigheders søgelys. Religiøst motiv: Ansøgeren har oplyst, at han allerede havde interesse for kristendom i Iran. Han har senest ved 2. samtale den 23. februar 2017 oplyst, at han ikke har tænkt over kristendommen efter samtalen den 10. juni 2016, hvor han angav, at han ikke havde dyrket kristendommen og ikke havde nogen viden om den. Han har alene dokumenteret få måneders kirkegang. Han har ved nævnsmødet ikke på overbevisende måde kunnet forklare om de kristne værdier eller om sin indre omvendelse. Nævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hans konversion er reel. Det forhold, at han nu har postet billeder med kristent indhold på en af sine Facebookkonti, der ikke bærer hans korrekte navn, kan, særligt da han ved udrejsen var uprofileret, ikke sandsynliggøre, at han er i de iranske myndigheders søgelys. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Iran vil være forfulgt jf. Udlændingelovens § 7 stk. 1 eller er i konkret og individuel risiko for overgreb omfattet af Udlændingelovens § 7 stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/127/JHB.
