Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og har oplyst at være ateist fra Alwatan, Sardasht, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet eller slået ihjel af de iranske myndigheder, fordi ansøgeren har unddraget sig militærtjeneste, og fordi han udrejst illegalt af Iran. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at ansøgeren blev indkaldt til militærtjeneste første gang, da han var 18 år. Derefter blev ansøgeren indkaldt flere gange. De første to indkaldelser var skriftlige og derefter blev ansøgerens bopæl opsøgt af myndighederne. Ansøgeren ville ikke aftjene militærtjeneste, fordi han havde hørt, at kurdere skulle deltage i krig. Ansøgeren udrejste illegalt af Iran. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han, siden han var 10 og 15 år gammel og frem til sin udrejse af Iran, har smuglet varer mellem Iran og Irak. Ansøgeren smuglede cigaretter og tøj. Ansøgeren har desuden oplyst, at han deltog i KDP’s fest én gang i byen Erbil, Irak, efter sin udrejse af Iran. Ansøgeren deltog i festen i en halv time. Ansøgeren tog med til festen for at gøre sine venner glade. Til festen talte ansøgeren ikke med nogen, og han kendte heller ikke nogen. Endelig har ansøgeren oplyst, at han er født muslim, men har aldrig praktiseret islam. Ansøgeren er ateist og har ikke interesse for religion. Flygtningenævnet lægger i lighed med Udlændingestyrelsen ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, om end der navnlig henset til det betydelige tidsspænd mellem indkaldelserne til militærtjeneste og ansøgerens indrejse i Danmark, kan rejses tvivl om den del af asylmotivet, der vedrører unddragelse af militærtjeneste. Nævnet finder imidlertid, at de af ansøgeren påberåbte forhold ikke kan føre til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Eventuel unddragelse af militærtjeneste i Iran er således ikke et forhold, der efter de foreliggende baggrundsoplysninger vil kunne føre til sådanne sanktioner over for ansøgeren, at dette i sig selv kan føre til, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han har behov for beskyttelse som nævnt i udlændingelovens § 7. Tilsvarende kan den omstændighed, at ansøgeren er udrejst illegalt af Iran, heller ikke føre til, at han anses for omfattet af anvendelsesområdet for den nævnte bestemmelse, da der efter de foreliggende baggrundsoplysninger om de sanktioner, som ansøgeren eventuelt vil kunne imødese ved en tilbagevenden til Iran, ikke er grundlag for at fastslå, at han vil blive udsat for en uforholdsmæssig straf. Ansøgerens forklaring om, at han har smuglet varer mellem Iran og Irak, at han kortvarigt efter sin udrejse af Iran har deltaget i en fest afholdt af KDP i Irak, og at han er ateist, kan heller ikke føre til, at ansøgeren har sandsynliggjort et behov for beskyttelse efter udlændingelovens § 7. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren efter det oplyste ikke er blevet opdaget i forbindelse med, at han smuglede varer, og at dette forhold derfor ikke er myndighederne i Iran bekendt. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren eller dennes familie ikke ses at have haft problemer som følge af deltagelsen i den omhandlede KDP-fest, ligesom ansøgeren heller ikke ses at være blevet identificeret som KDP-tilhænger. Ansøgeren har efter det oplyste heller ikke haft konkrete problemer i anledning af, at han er ateist. Det tilføjes, at der heller ikke efter en samlet bedømmelse af ansøgerens forhold og de ovennævnte omstændigheder er grundlag for at fastslå, at ansøgeren har sandsynliggjort at have behov for opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/126/2018/FAM
