Nævnet meddelte i april 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og oprindeligt ateist af trosretning fra [by], Azaerbaijan Gharbi, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men ansøgeren har gennem nogle år udført praktiske aktiviteter for det kurdiske parti PJAK. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive forfulgt af de iranske myndigheder, idet han i to til tre år leverede madvarer, medicin og breve til og fra den kurdiske bevægelse PJAK, hvilket blev afsløret. Derudover frygter ansøgeren myndighederne, idet han kommer fra en politisk aktiv kurdisk familie. Tre af ansøgerens ældre brødre er eller har således været aktive i PJAK. En af disse brødre blev dræbt i den forbindelse. En anden bror [A] sad fængslet, da ansøgeren flygtede, og er blevet henrettet, mens ansøgeren har opholdt sig i Danmark. Ansøgeren er i Danmark endvidere blevet døbt og betragter sig som kristen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han på et tidspunkt for omkring 5 år siden blev kontaktet af sin bror [B], mens ansøgeren arbejdede på familiens landbrug i et bjergområde. [B] var medlem af PJAK og ville have ansøgeren til at levere fødevare til 5-6 nærmere bestemte steder i bjergene og herfra medtage breve med videre til omdeling. I de følgende år udførte ansøgeren denne opgave flere gange. Ansøgeren fik fødevarerne fra sin farbror ved navn [C], der havde en butik i den landsby, hvor ansøgeren boede. Når ansøgeren havde fundet breve og andet materiale på afleveringsstederne i bjergene, var det [C], der afleverede det til modtagerne. På en ukendt dato medio [efteråret] 2015 havde ansøgeren afleveret fødevarer til PJAK, og overnattede herefter hos sin mors kusine. Ansøgeren blev ringet op af [C], der fortalte, at de iranske myndigheder havde været på ansøgerens bopæl og spurgt efter ham. Myndighederne havde ransaget bopælen og konfiskeret de fleste af ansøgerens dokumenter. Ansøgerens far blev taget med af myndighederne. Det blev samme dag besluttet, at ansøgeren måtte udrejse af Iran. Efter ansøgeren kom til Danmark, fik han kontakt med en kristen menighed, og ansøgeren blev efter relativ kort tid døbt. Dåben fandt sted to dage efter oplysnings- og motivsamtalen. Ansøgeren har ikke overfor Udlændingestyrelsen oplyst herom. Ansøgeren har forklaret, at han føler sig som kristen, men at han ikke har oplyst herom, før hans kontaktperson bragte det på bane under samtalen med advokaten, dels fordi han ikke har så stort kendskab til kristendommen, hvorfor han ville føle det ubehageligt at blive udspurgt herom, dels fordi han ikke selv oplever det som en del af sit asylmotiv. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at han ved en tilbagevenden til Iran ikke vil bekendtgøre sin nye tro. Vedrørende sur place-motivet: Ansøgeren har under samtalen med advokaten bekræftet, at han er blevet døbt [sommeren] 2016. Ansøgeren har intet oplyst herom under samtalerne med Udlændingestyrelsen, og har under nævnsmødet redegjort for baggrunden herfor. Ansøgeren har forklaret, at han i dag opfatter sig som kristen, men at han ved en tilbagevenden til Iran ikke vil bekendtgøre dette. Ansøgeren har forklaret, at der er en del iranere, der opholder sig i Danmark, har kendskab til, at ansøgeren er blevet kristen. Flygtningenævnet finder på grundlag af ansøgerens forklaring ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, dels at han reelt er konverteret, dels at ansøgerens interesse for kristendommen vil medføre risiko for forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Iran. Vedrørende det oprindelige asylmotiv: Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om det oprindelige asylmotiv til grund, idet ansøgerens forklaring herom har fremstået konsistent, selvoplevet og troværdig. Ansøgerens forklaring bestyrkes endvidere af de af ansøgeren fremlagte dokumenter, herunder særligt de fremlagte oplysninger om henrettelsen af [A]. Nævnet finder på grundlag af ansøgerens forklaring om denne bror til Udlændingestyrelsen og under nævnsmødet og erklæringen fra PJAK af [sommeren] 2017, at det må lægges til grund, at det er ansøgerens bror, der blev henrettet [sommeren] 2017. På grundlag af en samlet vurdering finder nævnet således, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han kommer fra en familie, hvor tre af ansøgerens ældre brødre har været eller er aktive medlemmer af PJAK, og at ansøgeren på opfordring fra en af disse brødre, [B], har udført de af ansøgeren beskrevne opgaver for PJAK, og at dette var årsagen til, at myndighederne i efteråret 2015 ransagede ansøgeren bopæl og medtog ansøgerens far til afhøring. Nævnet finder endvidere at ansøgeren har sandsynliggjort, at broren [D] er blevet dræbt i forbindelse med aktiviteter for PJAK. Herefter og under hensyn til de foreliggende baggrundsoplysninger findes ansøgeren at have sandsynliggjort, at han på grund af sine egne aktiviteter for PJAK og de tre brødres tilknytning til PJAK ved en tilbagevenden til hjemlandet er i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2018/122/CABV
