Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er iransk statsborger, etnisk kurder og sunni muslim. Ansøgeren er født i Al-Tash-lejren i Ramadi, Irak. Ansøgeren har deltaget i foredrag afholdt af KDP. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at vende tilbage til Iran, fordi han ikke har nogen identitetspapirer, ikke har nogen slægtninge og aldrig har været der. Ansøgeren frygter endvidere, at de iranske myndigheder vil antage, at han er modstander af det iranske regime, fordi han er født og opvokset i flygtningelejre i Irak. Ansøgeren har ved mødet i Flygtningenævnet som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive henrettet eller udsat for tortur af de iranske myndigheder, fordi hans far har udført politiske aktiviteter i Iran. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans forældre og øvrige slægtninge flygtede fra Iran til Irak i 1979 i forbindelse med krigen. Ansøgeren er født i Al-Tash lejren i Ramadi, Irak, men flyttede til flygtningelejren Shirawan, Irak, i 2003 sammen med sine forældre, to søstre og fem brødre, hvor han boede indtil sin udrejse i 2015. Ansøgeren og hans familie havde konflikter i Irak som følge af, at de var flygtninge og ikke havde nogen irakiske identitetspapirer. Ansøgeren har aldrig interesseret sig for politik eller udført politisk aktivitet. Ansøgeren deltog dog i et ukendt antal foredrag afholdt af KDP, men gik hver gang efter nogle få minutter, fordi han ikke interesserede sig for politik og fordi han ikke fuldt ud forstod, hvad foredragene handlede om. Ansøgeren flygtede fra Irak i 2015, da han fik råd til det og han hørte, at det var muligt at rejse igennem Europa. Ansøgeren har ved mødet i Flygtningenævnet forklaret, at hans far har deltaget i væbnede kampe mod det islamiske styre i Iran og at han har været politisk aktiv. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren ved samtale med de danske myndigheder [i sommeren] 2016 har forklaret, at han ikke frygter noget ved en tilbagevenden til hverken Iran eller Irak. Ved samtalen [i starten af] 2017 har han forklaret, at han ikke selv har været politisk aktiv, og at hans familie alene har deltaget i foredrag. Han har ikke før fremmødet i Flygtningenævnet forklaret, at hans far i 1979/1980 skulle have været involveret i væbnet kamp mod det islamiske styre i Iran. Flygtningenævnet kan på den baggrund ikke lægge ansøgerens forklaring for Flygtningenævnet til grund. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren kan anses for konkret eller individuelt forfulgt således, at der er baggrund for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. De foreliggende oplysninger om forholdene i Iran for personer, der er statsborgere i landet, men ikke i øvrigt kan anses for særligt profilerede som modstandere af styret i Iran og som indrejser efter ophold i flygtningelejre i Irak, kan ikke føre til, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/120/LMD
