Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra [en mindre landsby] i Sarpol-e-Zahab-området, Kermanshah-provinsen, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive anholdt, tortureret og henrettet af de iranske myndigheder, fordi han har hjulpet sin far med at smugle politiske varer tilhørende demokrat-partiet ved grænsen mellem Iran og Irak. Han har til støtte herfor oplyst, at hans far igennem mange år transporterede varer mellem den iranske og irakiske grænse. Ansøgerens far modtog varerne ved den irakiske grænse, hvor ukendte personer udleverede en stofpose til ham. Hans far tog derefter stofposen med sig hjem og opbevarede den i et lager, som lå uden for bopælen. Ansøgeren tog med sin far ud på de natlige ture ca. 5-6 gange i alt. Ansøgerens opgave var at holde øje med, at ingen opdagede dem. En til to dage efter, at ansøgeren for sidste gang var taget til grænsen sammen med sin far, tog ansøgeren ud for at passe familiens dyr. Ansøgerens søster, [F], ringede til ansøgeren og fortalte, at det iranske militær og efterretningstjeneste havde været på bopælen. [F] fortalte, at myndighederne havde fundet tøj tilhørende demokrat-partiet, og at deres far var blevet anholdt. Hun fortalte også, at politiet havde efterspurgt ansøgeren. Efter telefonopkaldet tog ansøgeren direkte til sin farbrors forretning, hvorfra han blev bragt til en af sin farbrors venner. Her tilbragte han en til to dage, hvorefter han udrejste af Iran. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerens forklaring kan lægges til grund, idet den på væsentlige punkter indeholder divergenser. Det bemærkes således, at ansøgeren i sit asylansøgningsskema slet ikke har angivet det asylmotiv, som han senere har angivet som sit eneste. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt søsteren, da hun advarede ham, fortalte, at også broren var eftersøgt og om hvorvidt, hun senere har fortalt, at politiet har været på bopælen efter ansøgerens flugt og der spurgt efter ansøgeren. Endelig har ansøgeren forklaret, at hans far og mor ikke ville have sendt ham ud af landet uden gode grunde, uanset at faren angiveligt forud for flugten var anholdt uden senere kontakt med familien. På denne baggrund finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfatter af Udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse”. Iran/2018/117/smla
