Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og ateist fra […], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har været medlem af [et kurdisk parti] siden efteråret 2012 og har efterfølgende fungeret som bodyguard for partiformanden [B]. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive henrettet af de iranske myndigheder, fordi han er medlem af [partiet], og fordi han nægtede at adlyde den iranske efterretningstjenestes krav om at slå partiformanden ihjel. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han har en konflikt med en mullah fra Iran ved navn [I], som har truet ansøgeren med at halshugge hans forældre, fordi ansøgeren delte billeder på Facebook, som var en hån mod islam. Ansøgeren har videre oplyst, at han i 2011 tog telefonisk kontakt til partiformanden, [B], og at de talte sammen om politik og selvstændighed for Kurdistan. I [vinteren] 2012 tog ansøgeren til Erbil i Irak for at melde sig til [partiet]. Han gennemførte herefter i et fem-måneders kursus hos [partiet], hvor han modtog undervisning i politik og disciplin og deltog i militær- og våbentræning. Ansøgeren blev herefter fuldgyldigt medlem og af [partiet]. Efterfølgende fungerede han som personlig bodyguard for [B]. Ansøgerens politiske aktiviteter bestod alene i at være bodyguard for [B] i Irak, og i denne funktion skulle han følge [B] hele dagen og yde ham beskyttelse. I starten af 2013 blev ansøgeren ringet op af en person fra den iranske efterretningstjeneste ved navn [M.A.], som tilbød ham penge og ejendomme, hvis han slog [B] ihjel. Ansøgeren afslog tilbuddet og afsluttede samtalen. Efter fire til fem måneder ringede [M.A.] igen til ansøgeren, hvor han gav ham det samme tilbud. I 2013 blev ansøgerens forældre opsøgt på deres bopæl af repræsentanter fra den iranske efterretningstjeneste, som ville have, at ansøgerens forældre skulle hente ham tilbage til Iran. Ansøgerens forældre blev herefter opsøgt tre til fire gange hvert år. I 2014 indrejste ansøgeren illegalt i Iran for at besøge sin ægtefælle. Ansøgeren opholdt sig hemmeligt i Iran i tre til fire måneder, hvorefter han rejste tilbage til Irak. Ansøgeren udrejste af Irak i [vinteren] 2015 og indrejste i Danmark [vinteren] 2015. [Vinteren] 2016 blev ansøgeren ringet op af mullahen [I] via Facebook Messenger, som han var venner med på Facebook. [I] er en fjern slægtning til ansøgerens tidligere svigerfamilie. Han truede med at halshugge ansøgeren og ansøgerens forældre, fordi ansøgeren havde delt nogle billeder på Facebook, som efter [Is] mening var en hån mod islam. Ansøgerens forældre blev senest opsøgt i en ukendt måned i 2016, hvor repræsentanter fra den iranske efterretningstjeneste truede med at slå ansøgeren ihjel, fordi han kritiserede det iranske islamiske regime på Facebook. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om, at han har været og er medlem af [partiet], og at han har været bodyguard for partiformanden, [B], til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring støttes af de af ham fremlagte billeder og medlemskort af [partiet]. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han, mens han var livvagt for [B.], blev kontaktet af den iranske efterretningstjeneste og tilbudt penge og ejendomme for at slå [B] ihjel, til grund. Flygtningenævnet har herved særligt lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet væsentligt divergerende forklaringer om det helt centrale i den forbindelse: Af hvem, hvornår og hvor mange gange han blev kontaktet af efterretningstjenesten. Flygtningenævnet kan af samme grund endvidere ikke lægge ansøgerens forklaring om, at hans forældre er blevet opsøgt af den iranske efterretningstjeneste, herunder med trussel om at slå ansøgeren ihjel, fordi han har kritiseret det iranske islamiske regime på Facebook, til grund. Flygtningenævnet kan af samme grund heller ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han er blevet ringet op af en mullah ved navn [I], der truede med at halshugge ansøgeren og ansøgerens forældre, fordi ansøgeren havde delt nogle billeder på Facebook, som efter [Is] mening var en hån mod islam, til grund. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er kendt af den iranske efterretningstjeneste, og at han af de ovenfor anførte grunde ved en tilbagevenden til Iran vil risikere asylrelevant forfølgelse eller overgreb fra den iranske efterretningstjeneste eller en mullah ved navn [I]. Flygtningenævnet finder endvidere, at det forhold, at ansøgeren på sin facebook-profil, der er åben, har postet billeder og andet indhold, der er kritisk over for det iranske regime og islam, ikke medfører, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil risikere asylrelevant forfølgelse eller overgreb fra den iranske efterretningstjeneste. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren af ovennævnte grunde ikke i forvejen har været således profileret i forhold til den iranske efterretningstjeneste, at det må formodes, at efterretningstjenesten af den grund er opmærksom på hans facebook-profil, ligesom Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens navn på facebook-profilen alene er angivet med det latinske alfabet og er stavet på en anden måde end, hvad der ellers fremgår om hans navn i sagens dokumenter. Flygtningenævnet finder herefter, og idet det ikke gør nogen forskel, at ansøgeren er ateist, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/114/KAA
