Nævnet meddelte i april 2018 opholdstilladelse (K -status) til en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra [en by i] Iran. Ansøgeren har ikke været med-lem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive chikaneret og fængslet af de iranske myndigheder på grund af hendes forældres aktiviteter for partiet Komala, og fordi hun efter flugten fra Iran tog ophold i Komalas […] lejr. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun er født og opvokset i Iran, hvor hun boede sammen med sin mor, indtil de i slutningen af 2014 udrejste og tog ophold i Irak i Komalas lejr. Ansøgerens far blev [i foråret] 2000 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 1, jf. § 7, stk. 1, og har herefter været bosat i Danmark. Ansøgeren har oplyst, at familiens bopæl i Iran gentagne gange blev opsøgt og ransaget af myndighederne, der ledte efter hendes far. Myndighederne er kommet, så længe hun kan huske. Ansøgeren har videre oplyst, at presset fra de iranske myn-digheder blev intensiveret i de seneste år, hvor de opholdt sig i Iran. Når myndighederne opsøgte bopælen, blev moren slået og råbt af, og ansøgeren blev en gang skubbet og slået af en myndig-hedsperson, hvilket førte til, at hun faldt over i en køkkenskranke og brækkede næsen. I forlæn-gelse heraf sagde myndighedspersonen, at ansøgeren nu var gammel nok til at blive afhørt, og at de ville tage hende med næste gang. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har således lagt til grund, at både ansø-gerens far og mor har været politisk aktive for Komala, og at faren er meddelt opholdstilladelse i Danmark. Ansøgerens mor blev ved sin tilbagevenden til Iran fra Irak i 1997 fængslet i fem må-neder og udsat for psykiske og fysiske overgreb, og moren har siden da været i myndighedernes søgelys med henblik på at få farens opholdssted oplyst. Myndighederne har løbende opsøgt fami-liens bopæl og udsat moren for psykiske og fysiske overgreb og foretaget ransagninger, så længe ansøgeren kan huske det. Flygtningenævnet lægger endvidere ansøgerens forklaring om, at myn-dighederne et til halvandet år før ansøgerens og hendes mors udrejse intensiverede presset på moren, og at myndighederne cirka en måned før udrejsen på ny opsøgte bopælen. En myndig-hedsperson tog kvælergreb på moren og pressede hende op mod en væg. Da ansøgeren ville gribe ind overfor dette, blev hun udsat for vold af myndighedspersonen og brækkede næsen. Myn-dighedspersonen sagde, at ansøgeren nu var gammel nok til at blive afhørt, og at de ville tage hende med næste gang, de kom. Flygtningenævnet har endvidere lagt til grund, at ansøgeren udrejste illegalt af Iran sammen med sin mor, og at de tog ophold i Komalas […] lejr. Flygtninge-nævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran risikerer konkret og individuel forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtninge-nævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2018/112/THV
