Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni muslim født i Al Tash-lejren, Irak. Ansøgeren er statsborger i Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har i en periode på omkring et år givet dåsemad og cigaretter til peshmergaerne. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive udsat for fængsling, grove fysiske overgreb eller henrettelse af de iranske myndigheder, fordi han beskyldes af myndighederne for at have hjulpet peshmergaer. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han for mere end to år siden arbejdede som hyrde i Iran tæt ved den irakiske grænse, da han mødte fem peshmergaer. Peshmergaerne bad ansøgeren bringe dem dåsemad og cigaretter, hvilket han efterkom i et års tid. En dag, da ansøgeren var på vej hjem fra sin ven i Sahu, ringede ansøgerens nabo til ham og oplyste ham om, at efterretningstjenesten havde ransaget hans bolig og spurgt efter ham. Ansøgeren udrejste herefter straks til Irak, hvor han opholdt sig i fire-fem måneder, indtil han rejste videre mod Europa. Ansøgeren har endvidere som nyt asylmotiv for Flygtningenævnet gjort gældende, at han er profileret hos de iranske myndigheder på grund af sine aktiviteter for KDPI i Danmark. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgerens forklaring om konflikten med de iranske myndigheder i det hele fremstår som utroværdig og dermed som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at det er utroværdigt, at fem for ansøgeren ukendte peshmergaer præsenterede sig, første gang han mødte dem, med deres fulde navn. Ansøgerens forklaring om, at han derefter mødtes ofte med peshmergaerne i et bjergområde, der havde en radius på 20-25 km, uden forudgående aftalt mødested er ligeledes usandsynlig og derfor utroværdig. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren har forklaret, at peshmergaerne var utrygge ved at færdes i området, der var minefyldt, og at de netop ifølge ansøgerens forklaring ønskede ansøgerens bistand til at færdes sikkert i området. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det forhold, at ansøgeren har forklaret, at han har været aktiv i KDPI i Danmark og i den forbindelse har deltaget i protester foran den iranske repræsentation København, samt at han har fremlagt et dokument, der angiver at være udstedt af KDPIs kontor i Paris [i efteråret] 2016, kan ikke føre til en ændret vurdering henset til, at ansøgeren ikke alene af denne grund kan anses for at være i de iranske myndigheders søgelys. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/110/SSM
