Nævnet meddelte i april 2018 opholdstilladelse K-status til et kærestepar fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Den mandlige ansøger er etnisk kurder og yarsan af trosretning fra Kerend-e Gharb, Kermanshah, Iran. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den kvindelige ansøger er etnisk kurder fra Gahvareh, Kermanshah, Iran. Den kvindelige ansøger er tidligere shiamuslim af trosretning, men er konverteret til kristendommen efter sin ankomst til Danmark. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder eller sin kærestes familie, idet han har haft seksuelt samvær med sin kæreste uden for ægteskabet. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han havde en grønthandlerforretning sammen med en partner, hvor han den [primo] 2014 udleverede sit visitkort til en kvinde, med hvem han senere blev kærester. De sms’ede sammen noget tid, før de aftalte, at de ville mødes for første gang den [primo] 2014. Parret mødtes på en café, og de gik op for at tale sammen på et kontor, der lå oven på caféen. De mødtes igen på kontoret i forbindelse med ansøgerens fødselsdag den [efteråret] 2014. De tog efterfølgende hjem til ansøgeren, hvor de havde samleje. [Sommeren] 2015 tog ansøgeren til kærestens forældre for at fri til hende, hvilket kærestens far ikke accepterede. Ansøgeren blev kaldt for vantro og smidt ud af kærestens families bopæl. Ansøgerens kæreste fik ikke lov til at vende tilbage til hendes kollegium i de følgende to uger. Tre til fem dage efter at kæresten vendte tilbage til kollegiet, kontaktede ansøgeren på ny kærestens far for at få lov til at fri til kæresten. Kærestens far kaldte ansøgeren for vantro og truede ansøgeren med at køre ham over. Ansøgeren så efterfølgende sin kæreste ved flere lejligheder, og de besluttede at udrejse. De udrejste af Iran [efteråret] 2015. Ansøgerens familie er efterfølgende blevet opsøgt på bopælen af de iranske myndigheder. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af sin familie, idet hun har haft seksuelt samvær og er i et forhold med en mand, der er yarsan af trosretning. Endelig frygter ansøgeren at blive forfulgt af de iranske myndigheder, idet hun efter sin ankomst til Danmark er konverteret til kristendommen. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun [primo] 2014 mødte sin kommende kæreste i hans forretning. De begyndte efterfølgende at sms’e og ringe sammen, og de mødtes for første gang på en café [primo] 2014. Herefter mødtes de en til tre gange om måneden på et kontor, som lå oven over caféen. [Efteråret] havde kæresten fødselsdag, og de tog på café sammen. Ansøgeren kørte efterfølgende hjem til kærestens bopæl, hvor de kyssede og havde samleje. [Sommeren] 2015 tog kæresten sammen med sin familie til ansøgerens forældre og anmodede om ansøgerens hånd. Faren blev vred og afslog frieriet, idet kærestens familie var yarsan af trosretning. Faren slog hånden af ansøgeren, tog hendes telefon og gav hende stuearrest. Derudover fik hun på et tidspunkt hældt kogende vand på sig. Efter to uger fik ansøgeren lov til at tage tilbage til sit kollegie. Ansøgeren mødtes først med kæresten [sommeren] 2015, idet hun var bange for, at der blev holdt øje med hende. Kæresten fortalte hende, at der ikke var nogen mulighed for, at de kunne indgå ægteskab i Iran, og at de alene kunne være sammen, hvis de udrejste af landet. De udrejste på denne baggrund af Iran [efteråret] 2015. Efter sin ankomst til Danmark er den kvindelige ansøger konverteret til kristendommen. Ansøgeren har deltaget i kristendomsundervisning samt gudstjenester i […] Kirke, hvor hun [primo] 2017 blev døbt. Ansøgeren har endvidere fremlagt en række udtalelser om sine aktiviteter i forskellige kirker. Ansøgeren har blandt andet fremlagt en udtalelse dateret [efteråret] 2017 fra Internationalt Kristent center, en udtalelse dateret [efteråret] 2017 fra Sognepræst [A], […] Kirke, en udtalelse dateret [efteråret] 2017 fra kordegn [B], […] kirken i København, en udtalelse dateret [efteråret] 2017 fra frimenighedspræst [C], […] Frimenighed, en udtalelse dateret [efteråret] 2017 fra præst [D], […] Baptistkirke, en udtalelse dateret [efteråret] 2017 fra sognepræst og asylpræst [E], […] og […] Kirker, en udtalelse dateret [foråret] 2018 fra præst [F], […] kirke, en udtalelse dateret [foråret] 2018 fra sognepræst [G], […] Kirke, og en udtalelse dateret [foråret] 2018 fra [H], medarbejder i Indre Missions tværkulturelle arbejde på Bornholm. Endelig har ansøgeren fremlagt en kontrakt for et eksternt praktikforløb i […] Baptistkirke samt et bevis for at have deltaget i en bibelklasse i Trampolin Huset fra [primo] 2017 til [efteråret] 2017. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge ansøgernes oprindelige asylmotiv til grund. Flertallet lægger vægt på, at ansøgerne har forklaret udbyggende og divergerende om baggrunden for deres udrejse af Iran. Ansøgerne har tidligere forklaret, at den kvindelige ansøger umiddelbart inden flugten var til tandlæge, fordi hendes far havde forvoldt en tandskade på hende. Ansøgerne har under deres forklaring i Flygtningenævnet forklaret udbyggende om, at denne tandskade var forbundet med store smerter, og at det blødte. Ansøgerne har tidligere forklaret indbyrdes divergerende om, hvem der besluttede, at hun skulle til tandlæge, idet den kvindelige ansøger har forklaret, at hun selv traf denne beslutning, mens den mandlige ansøger har forklaret, at beslutningen blev truffet af hans ven, som skulle hjælpe dem med flugten. Den mandlige ansøger har endvidere forklaret udbyggende om, hvorvidt andre var bekendt med den mandlige og den kvindelige ansøgeres forhold. Den mandlige ansøger har således under mødet i Flygtningenævnet forklaret, at ejeren af caféen, hvor parret mødtes, var klar over, at den mandlige ansøgers formål med at låne caféejerens kontor var at være sammen med en kvinde. I gensamtalen [primo] 2017 har den mandlige ansøger forklaret, at ingen kendte til, at de i hemmelighed så hinanden, heller ikke ejeren af caféen. På denne baggrund kan Flygtningenævnets flertal ikke lægge ansøgernes oprindelige asylmotiv til grund. Om den kvindelige ansøgers konversion til kristendommen bemærker Flygtningenævnet, at hun begyndte at interessere sig for kristendommen, efter hun ankom til Danmark [i efteråret] 2015, og at hun under oplysnings- og motivsamtalen [foråret] 2016 forklarede, at hun havde været i kirke 5 gange, og at hun ikke vidste, om hun kunne finde på at konvertere. Under asylsamtalen [efteråret] 2016 forklarede hun, at hun var begyndt at gå til kristendomsundervisning og håbede snart at kunne konvertere. Hun blev døbt [primo] 2017. Den kvindelige ansøger har på overbevisende måde forklaret om sine refleksioner i forhold til sin oprindelige religion, den mandlige ansøgers religion og kristendommen. Hun har forklaret at hun fortsat deltager i gudstjenester og kristendomsundervisning, hvor hun også hjælper til blandt andet med at oversætte og forklare for andre deltagere, og at hun er åben om sin religion og også har fået andre muslimer med i kirke. Hendes forklaring om sine aktiviteter i Danmark er understøttet af fremlagte breve og udtalelser fra præster og andre med tilknytning til kristne kirker. Flygtningenævnet finder, trods den svækkelse af ansøgernes generelle troværdighed, som efter flertallets opfattelse følger af ansøgernes forklaringer om det oprindelige asylmotiv, efter en samlet vurdering, at den kvindelige ansøger har sandsynliggjort, at hun i Danmark er konverteret til kristendommen. Spørgsmålet er herefter, om den kvindelige ansøger ved tilbagevenden til Iran kan forventes at handle under indflydelse af kristendommen på en sådan måde, at hendes religiøst motiverede handlinger og undladelser vil udsætte hende for risiko for forfølgelse eller overgreb fra myndighederne eller fra private i tilfælde, hvor hun ikke kan henvises til at søge beskyttelse hos myndighederne. Flygtningenævnet lægger til grund, at den kvindelige ansøgers familie og andre i Iran vil blive bekendt med hendes konversion, hvis hun, som oplyst for nævnet, ved en tilbagevenden til Iran vil leve et åbent kristent liv i overensstemmelse med sit ønske herom. Flygtningenævnet finder herefter og efter oplysningerne om baggrundsmaterialet om forholdene for kristne konvertitter i Iran, at den kvindelige ansøger som følge af sin konversion ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgerne har siden deres flugt fra Iran den 7. oktober 2015 levet sammen som par, og den mandlige ansøger meddeles derfor opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, som konsekvens af afgørelsen om den kvindelige ansøger. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2018/109/CABV
