Nævnet meddelte i april 2018 opholdstilladelse K-status til en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk perser og fra Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men ansøgeren har deltaget i en demonstration mod regimet i 2009. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter, at hun vil blive dræbt af sin fars familie eller henrettet af myndighederne på grund af sin seksuelle orientering. Ansøgeren har videre i advokatindlæg [fra foråret 2018] henvist til, at hun er konverteret til kristendommen. Hun har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun og [Z] blev kærester i 2013. [Z] fik herefter en mandelig kæreste, [S]. [Z] fortalte [S] om deres forhold, og ansøgeren formoder, at han har fortalt det videre til andre. [I efteråret 2013] fik ansøgerens far et hjertestop og gik i koma. Han genvandt ikke bevidstheden og døde [i efteråret 2014]. Ansøgerens fars familie mente, at ansøgerens far havde fået hjertestop, fordi nogen havde fortalt ham, at ansøgeren havde et forhold til en kvinde. Efter ansøgerens fars død flyttede ansøgerens familie, fordi de frygtede ansøgerens fars familie. Ansøgerens fastre opsøgte familiens nye bopæl to til tre gange. De slog ansøgerens mor, og truede hende telefonisk med, at de ville slå ansøgeren ihjel og herefter resten af familien. Efter nogle måneder flyttede familien igen, og de blev ikke opsøgt igen på den nye bopæl. [I efteråret 2015] afholdt ansøgerens familie en mindehøjtid for hendes far i Shiraz. Efter højtideligheden blev ansøgeren udsat for vold af hendes fars familie. Det lykkedes ansøgerens morbror at hjælpe hende væk derfra, hvorefter hun udrejste illegalt fra Iran. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerens oprindelige asylmotiv, der relaterer sig til, at hun i 2009 deltog i en demonstration, kan medføre, at der meddeles en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren blev løsladt efter at have underskrevet et dokument, hvor hun erklærede, at hun ikke ville deltage i yderligere demonstrationer, og at hun efterfølgende ikke har haft problemer med de iranske myndigheder som følge heraf. Flygtningenævnets flertal finder i det væsentlige at kunne lægge ansøgerens forklaring om sin seksualitet og sin konversion til kristendommen til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at det af erklæringer fra LGBT Asylum fremgår, at hun i vidt omfang har deltaget i aktiviteter i den sammenhæng, ligesom nævnets flertal finder, at ansøgerens konversion må anses for reel. Flertallet lægger vægt på, at ansøgeren for Flygtningenævnet har forklaret konsistent og overbevisende om sin tro og konversion. Nævnet har yderligere lagt vægt på, at ansøgeren er blevet døbt og har demonstreret viden om kristendommen, ligesom det af erklæringer fra flere kirkesamfund fremgår, at hun over en længere periode har deltaget i kristne aktiviteter, og at hun først valgte at blive døbt, efter at hun blev gjort opmærksom på, at der også i folkekirken kan findes accept af personer uanset deres seksuelle orientering. Flertallet finder herefter, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran 2018/106/smla
