Nævnet stadfæstedei april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er iransk statsborger, etnisk kurder fra Mahabad, Iran. Ansøger oplyser ikke at følge specifik religion. Ansøgeren har været aktiv for Mahabad Society of Disabled Persons (MHSDP) i en længere årrække. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, idet han har været engageret i en organisation for handicappedes rettigheder i Iran, hvorfor de iranske myndigheder anser ham for at være regimekritisk og antirevolutionær. Ansøgeren har videre oplyst, at han i 2004 blev anholdt for ulovlig udrejse af Iran, da han skulle til Irak i forbindelse med sit arbejde for MHSDP. Ansøgeren blev i denne forbindelse idømt en bøde. Ansøgeren fortsatte sit arbejde for MHSDP, og blev i 2013 anholdt for at have medvirket i en dokumentarfilm om handicappede i Iran, samt for at have kontaktet BBC med henblik på at sætte fokus på handicappedes forhold i Iran. Ansøgeren blev tilbageholdt i en uge og løsladt mod kaution og har siden haft meldepligt en gang om måneden. [I slutningen af ] 2014 afholdt MHSDP et arrangement i forbindelse med Den Internationale Dag for Handicappede. Ansøgeren holdt en tale til arrangementet, hvori han kritiserede de iranske myndigheder for ikke at overholde den iranske lovgivning vedrørende handicappede. En uge derefter blev han anholdt og tilbageholdt i en uge, hvor han blev slået med en geværkolbe i hovedet, fik kraniebrud og blev bevidstløs som følge heraf. Ansøgeren blev i 2015 igen anholdt, denne gang på baggrund af beskyldninger om at have inviteret en irakisk kurder fra en irakisk-kurdisk handicaporganisation til Mahabad i Iran. Ansøgeren blev igen løsladt og fik at vide, at han ville blive henrettet, såfremt han igen blev anholdt. Ansøgeren udrejste af Iran omkring en måned senere. Flygtningenævnet kan ikke lægge centrale dele af ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring ikke fremstår sandsynlig. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om antallet af anholdelser. I asylskemaet har ansøgeren kun oplyst om en anholdelse. I oplysnings- og motivsamtalen har han oplyst om fire anholdelser. Ved asylsamtalen støttede ansøgeren sig til noter, da han forklarede om de fire anholdelser. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende om, hvorvidt han var udsat for vold under anholdelser. I asylskemaet har ansøgeren ikke oplyst noget om, hvorvidt han var udsat for vold ved anholdelsen. I oplysnings- og motivsamtalen forklarede han om fire anholdelser, men har ikke oplyst noget om, at han skulle være udsat for vold under tilbageholdelserne. I asylsamtalen har ansøgeren først forklaret om vold, da han forklarede om den fjerde anholdelse, hvor han oplyste, at han blev forhørt og udsat for vold. I forbindelse med at ansøgeren senere under asylsamtalen blev spurgt, om han var udsat for vold under tilbageholdelserne, har ansøgeren oplyst, at han blev slået under alle tilbageholdelserne. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han blev udsat for vold under den 3. anholdelse, hvor han blev slået med en geværkolbe, fik kraniebrud og blev bevidstløs, men at han ikke var udsat for vold under de øvrige anholdelser. Til slut i forklaringen for Flygtningenævnet har ansøgeren dog forklaret, at han ved alle tilbageholdelserne blev nevet og hevet i ørene hver gang og fik vredet en arm en gang. Flygtningenævnet finder ikke ansøgerens forklaringer om tilbageholdelserne for sandsynlige. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om sin rolle i MHSDP. I asylskemaet og asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at han arbejdede med informatik og vedligeholdt organisationens database over medlemmer. For Flygtningenævnet har ansøgeren yderligere forklaret, at han var et centralt medlem af bestyrelsen. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om hans konflikt med myndighederne på baggrund af hans arbejde for MHSDP er divergerende, udbyggende og ikke fremstår sandsynlig. Ansøgeren har forklaret divergerende omkring meldepligten. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at han siden anholdelsen i 2004 skulle henvende sig til myndighederne en gang om måneden, hvor han skulle underskrive et dokument og afgive forklaringer om hans dagligdag og omgangskreds. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han havde haft meldepligt en gang om måneden siden hans anholdelse i 2013. Da ansøgeren blev gjort opmærksom på uoverensstemmelsen, ændrede ansøgeren forklaring og forklarede, at han havde haft meldepligt siden 2004 og indtil udrejsen i 2015. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at myndighederne overvågede ham fra 2004, men at han først havde meldepligt fra 2013. Med hensyn til KDPI har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren ikke har oplyst om aktiviteter eller tilknytning til KDPI i asylskemaet. I oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at han har været politisk aktiv for KDPI, at han ikke har været medlem af partiet, at han sympatiserer med partiet, men at han ikke har deltaget i demonstrationer for partiet. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende om, hvorvidt hans familie er blevet opsøgt af efterretningstjenesten. I oplysnings- og motivsamtalen har ansøger ikke oplyst noget herom. Til asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at hans familie blev kontaktet af efterretningstjenesten én gang tre til fire måneder efter hans indrejse i Danmark [i efteråret] 2015, hvilket han fik at vide af sin familie samme dag. Den omstændighed, at ansøgeren har oplyst at have deltaget i enkelte KDPI-møder og en demonstration i Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet ansøgeren ikke i den anledning ses at være profileret overfor de iranske myndigheder. Det forhold, at ansøgeren tror på en gud, men hverken bekender sig til islam, kristendommen eller andre religioner, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har oplyst, at han har haft denne overbevisning siden han var 17-18 år gammel, og at han aldrig har haft problemer på denne baggrund, idet han har holdt det for sig selv. Det forhold, at ansøgeren har et handicap i venstre arm, og at der for Flygtningenævnet er henvist til FN’s Handicapkonvention (CRPD), kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/105/JAH
