Nævnet meddelte i april 2018 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar samt deres to børn fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske kurdere, ateister og fra [en mindre landsby i] Iran. Den mandlige ansøger har oplyst, at han er medlem af det politiske parti Komala. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran vil blive slået ihjel af de iranske myndigheder, fordi han stammer fra en politisk aktiv familie, selv har været aktiv for og medlem af det politiske parti Komala, og fordi han ikke har opfyldt den garanti, han har stillet i forhold til broren [F]. Den kvindelige ansøger har i det hele henvist til denne del af den mandlige ansøgeres asylmotiv. Begge ansøger har endvidere henvist til, at de er ateister og at de ikke længere vil kunne skjule dette, eller ønsker at skjule dette. Den mandlige ansøger har til støtte for asylmotivet oplyst, at hans interesse for Komola begyndte efter, at hans far, [I], blev slået ihjel af de iranske myndigheder på familiens bopæl […] i 1982 eller 1983. På daværende tidspunkt var den mandlige ansøger omkring 12 år gammel. Hans far blev slået ihjel af myndighederne, fordi faren var medlem af Komala, og ansvarlig for martyrernes og de fængsledes familier. Efter han var fyldt 18 år og frem til udrejsen af Iran i 2011, udførte den mandlige ansøger løbende politiske aktiviteter for partiet. Han uddelte politisk materiale, og i enkelte tilfælde guidede han peshmergaer, som kom fra Irak til Iran. Han blev flere gange afhørt af myndighederne, men myndighederne havde ikke kendskab til hans tilknytning til og arbejde for Komala. I 2005 deltog den mandlige ansøgers yngre bror [F] i en demonstration [i en by], foranlediget af myndighedernes mord på den kurdiske aktivist [S], og [F] blev efterfølgende fængslet, og idømt fem års fængsel med fem års efterfølgende deportation. For at [F] kunne blive løsladt efter afsoning af frihedsstraffen, krævede myndighederne garantier, og da familien ikke havde tilstrækkelige midler, måtte den mandlige ansøger sikre løsladelsen ved at stille sig selv som garanti. [F] blev deporteret, men flygtede efter få dage til Irak, og da de iranske myndigheder herefter søgte efter den mandlige ansøger på bopælen, besluttede den mandlige ansøger, der på det tidspunkt opholdt sig tæt på grænsen mellem Iran og Irak, at flygte til Irak. [F] ankom til Irak efterfølgende og de to opholdt sig i den følgende tid i Komalas militærlejr i Irak. Efter syv måneder fulgte ægtefællen og sønnen efter, da de iranske myndigheder blev ved med at søge efter den mandlige ansøger på bopælen. Fra 2011 og frem til [efteråret 2015] opholdt ansøgerne sig i Irak. Ansøgerne har videre henvist til, at de er ateister, og at de agter at tilkendegive deres fravalg af islam ved en tilbagevenden til Iran. Til støtte herfor har ansøgerne henvist til, at de i hvert fald i hele voksenlivet har været ateister, og at dette i sig selv ikke har givet anledning til problemer i forhold til det iranske regime. Ved en tilbagevenden til hjemlandet vil de blive afhørt om deres indstilling til islam. De har endvidere, efter de forlod Iran, oplevet at kunne tale frit om fravalget af islam, og det er deres ønske og hensigt ikke længere at skjule, at de er ateister. Under nævnsmødet er der sket forevisning af film, der forefindes på Youtube. En af filmene viser en ceremoni, hvor Komalas nye peshmergaer får udleveret våben. Ceremonien er samtidig en hyldest til den mandlige ansøgers far. Både den mandlige ansøger og broren [F] optræder på videoen. Flygtningenævnet har endvidere haft adgang til den mandlige ansøgers Facebook-profiler. Her er før ansøgerne indrejste i Danmark uploadet billeder, der tydeligt viser, at den mandlige ansøger og [F] befinder sig hos Komala i Irak, og den mandlige ansøger er blandt andet afbilledet sammen med Komalas leder. På andre billeder bærer den mandlige ansøger våben. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at begge ansøgere er analfabeter, og at dele af den mandlige ansøgers asylmotiv vedrører begivenheder, der ligger langt tilbage i tid. Især den mandlige ansøgers forklaring har været behæftet med divergenser i forhold til angivelser af tid og rækkefølge. Flygtningenævnet kan imidlertid, på grundlag af ansøgernes forklaringer og de i øvrigt foreliggende oplysninger, herunder de foreviste film, lægge til grund, at den mandlige ansøgers far var medlem af Komala, og at han blev dræbt omkring 1983. Nævnet finder endvidere, at den mandlige ansøger har sandsynliggjort, at han har arbejdet for Komala, og at han på et tidspunkt blev medlem, uden at dette dog, medens den mandlige ansøger opholdt sig i Iran, kom til regimets kendskab. Nævnet finder endvidere, at ansøgerne har sandsynliggjort, at den mandlige ansøgers bror, efter at have deltaget i en demonstration efter drabet på [S], blev straffet med fængsel og deportation, at den mandlige ansøger garanterede for broren, at broren flygtede kort tid efter at være blevet deporteret til Kerman, og at dette var årsagen til, at den mandlige ansøger i 2011 flygtede til Irak. På grundlag af den kvindelige ansøgers forklaring finder nævnet det endvidere sandsynliggjort, at myndighederne efterfølgende søgte efter den mandlige ansøger blandt andet ved at ransage familiens bolig. Ud fra en samlet vurdering finder Flygtningenævnet det således sandsynliggjort, at den mandlige ansøger stammer fra en familie med tæt tilknytning til Komala, og at de iranske myndigheder på grund af den mandlige ansøger og [F’s] flugt til Irak og efterfølgende ophold hos Komala i Irak på nuværende tidspunkt anser den mandlige ansøger som tilknyttet Komala. Ansøgerne har i hele voksenlivet været ateister, uden at dette har givet anledning til vanskeligheder i forhold til de iranske myndigheder. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Iran af den grund vil risikere forfølgelse eller overgreb. Flygtningenævnet bemærker, at det efter de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Landinfos notat af 13. februar 2017, må lægges til grund, at der er et betydeligt øget spændingsniveau i de kurdiske regioner i Iran, og at de iranske myndigheder har en betydeligt øget fokus på blandt andet aktiviteter for Komala. Flygtningenævnet finder herefter, at den mandlige ansøger af den grund ved en tilbagevenden til Iran må antages at risikere forfølgelse, der har sammenhæng med den mandlige ansøgers og hans families politiske aktiviteter. Den mandlige ansøger, og i konsekvens heraf tillige den kvindelige ansøger, opfylder således betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne og deres to børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran 2018/101/smla
