Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig iransk statsborger. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Romadi, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet på livstid eller henrettet af de iranske myndigheder. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hans far var aktiv medlem af Kurdisk Demokratisk Parti (KDP). Ansøgeren forældre flygtede fra Iran til Irak på grund af krigen mellem Iran og Irak, før ansøgeren blev født. Efter krigen blev ansøgerens forældre boende i Irak, fordi ansøgerens far var politisk aktiv. Ansøgerens far var peshmerga, men stoppede som peshmerga, da ansøgeren var 12 år. Ansøgerens far var herefter politisk aktiv for KDP. Ansøgerens far er medlem af det offentlige organ for Kermanshah regionen. Han planlægger og deltager i politiske møder. Ansøgerens far har også offentligt udtalt sig om partiet i medierne. Flygtningenævnet lægger på baggrund af ansøgerens forklaring til grund, at ansøgeren ikke har været politisk aktiv for KDP. Derudover må nævnet efter ansøgerens forklaring lægge til grund, at ansøgerens far er almindeligt KDP-medlem, og der er efter ansøgerens forklaring ikke grundlag for at antage, at faderen i den forbindelse har udført aktiviteter af en sådan karakter og omfang, at det må antages at have profileret ansøgeren i forhold til de iranske myndigheder. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet forklare nærmere om, hvornår hans far skulle have været på tv og har fremsat politiske udtalelser, og at ansøgerens frygt for de iranske myndigheder som følge heraf alene hviler på ansøgerens formodning. Ansøgerens fars aktiviteter kan således ikke antages at føre til, at ansøgeren, hvis han rejser ind i Iran, vil risikere at blive identificeret som kurdisk modstander af det iranske regime. Det forhold, at ansøgeren er født og opvokset i Al-Tash-lejren og har boet i Barika-lejren, kan ikke i sig selv medføre opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger fremgår, at flygtninge, som har boet i Al-Tash-lejren og Barika-lejren, og som ikke har været politisk aktive, kan vende tilbage til Iran uden risiko for forfølgelse eller overgreb. Endvidere bemærkes, at ansøgeren har familie både på sin mors og sin fars side, der er flyttet tilbage til Iran og ikke oplever problemer der. På den baggrund finder nævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han i Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/100/FAM
