Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser og kristen fra […], Kars-provinsen, Iran. Ansøgeren har været medlem af en hemmelig arbejderbevægelse på sin arbejdsplads fra 2003 til 2009 og har været aktiv i Den Grønne Bevægelse i forbindelse med valget i 2009. Endvidere har han udført aktiviteter for gruppen Sufi Daravish Gonabadi. Ansøgeren har som asylmotiv oprindeligt henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygtede de iranske myndigheder, eftersom han var Daravish, og fordi han tidligere har arbejdet for arbejdernes rettigheder og Den Grønne Bevægelse. Ansøgeren har nu yderligere som asylmotiv henvist til, at han ved tilbagevenden til hjemlandet frygter forfølgelse eller overgreb på grund af sin religiøse overbevisning. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at ansøgeren i sine tidligere teenageår blev bevidst om, at han ikke var muslim. Omkring årsskiftet 2014/2015 startede han sin konversionsproces i Danmark. Ansøgeren fik i Danmark kendskab til kristendommen, da han hjalp to andre asylansøgere med tolkning fra engelsk til farsi under deres dåbsundervisningsforløb i […] kirke. Ansøgeren blev hurtigt tiltrukket af den ro, som han følte, at der herskede i kirken og fik interesse for de budskaber, der blev prædiket om. Ansøgeren var ved sin indrejse i Danmark misbruger af både stoffer og alkohol, men efter han begyndte at komme i kirken, fik livet ny mening for ham. Ansøgeren blev [vinteren 2015] døbt og anser sin dåb som en genfødsel. Siden dåben har han derfor hverken taget stoffer eller drukket alkohol. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han er blevet overbevist kristen, til grund. Flygtningenævnets flertal bemærker i den forbindelse, at ansøgeren er blevet døbt [vinteren 2015], efter han fik afslag på asyl [efteråret 2014], men at han til en samtale om genoptagelse med Dansk Flygtningehjælp i [efteråret 2014] ikke har omtalt sin interesse for kristendommen og sin kommende dåb, men derimod har angivet, at han var ateist. Det forekommer i den forbindelse mindre sandsynligt, at han, der under nævnsmødet har forklaret, at han påbegyndte dåbsforberedelsen 3-4 måneder før sin dåb, ikke oplyste om sin interesse for kristendommen, når samtalen med Dansk Flygtningehjælp faldt på hans forhold til religion. Ansøgeren har under nævnsmødet om baggrunden for sin konversion og sit liv som kristen henvist til, at han havde et misbrug, som eksklarede ultimo 2014, men at han kom ud af dette, da han begyndte at komme i kirken, ligesom han ved dåben følte sig genfødt og fri samt mærkede kærligheden og alle de gode ting, som findes. Ansøgeren har imidlertid ikke været i stand til at redegøre nærmere for dåbsforløbet eller sine refleksioner i forbindelse med dette samt for det tidsmæssige aspekt i misbruget og den depression, som han angiveligt havde på tidspunktet for konversionen. Ansøgeren har på samme måde ikke været i stand til på en overbevisende måde at redegøre for sin egen kristne overbevisning og for sine kristne refleksioner. Han har således alene henvist til missionsbefalingen ved forespørgsel om kristendommens vigtigste budskab og betydning for ham. Uanset at ansøgeren under nævnsmødet var i stand til at redegøre for de kristne højtider med videre, finder Flygtningenævnets flertal efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke på en troværdig og overbevisende måde har redegjort for, at hans dåb og deltagelse i gudstjenester med videre er udtryk for en reel religiøs overbevisning, men at dette fremstår som konstrueret til lejligheden. Der er udover det ovennævnte tillige lagt vægt på ansøgerens afglidende svar om sine personlige forhold og den omstændighed, at han levede som ateist, siden han var 15-20 år. Der er herefter ikke tale om en reel konvertering til kristendommen. De kirkelige udtalelser, der er fremlagt i sagen, kan ikke føre til en ændret vurdering. Der er herved lagt vægt på den sammenhæng, som udtalelserne er fremkommet i. Flygtningenævnet har ikke fundet anledning til at imødekomme begæringen om vidneførelse af leder af IKC, […]. Flygtningenævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at Flygtningenævnet har lagt de faktuelle oplysninger om ansøgerens deltagelse i diverse kirkelige og kristne fælleskaber til grund. Den omstændighed, at ansøgeren for 8-10 måneder siden oprettede en åben Facebook-profil i sit eget navn, hvor han skriver om politik og kristendom, kan heller ikke føre til et andet resultat. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han med Facebook-profilen har profileret sig over for de iranske myndigheder på en sådan måde, at dette kan begrunde asyl. På denne baggrund finder Flygtningenævnets flertal, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2017/97/cha
