Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig iransk statsborger. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra Rumadi, Al-Tash lejren, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at de iranske myndigheder vil fængsle ham for livstid, idet de betragter ansøgeren og hans familie som politiske aktive, fordi de har boet i Al-Tash lejren i Irak. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter dårlige levevilkår, idet han ikke kan påberåbe sig de rettigheder, han har som statsborger, idet ansøgeren ikke har og ikke har mulighed for at få et iransk ID-kort. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans familie flygtede fra Iran til Irak i 1980’erne, hvorefter de tog ophold i Al-Tash lejren. Ansøgeren kender ikke baggrunder herfor. Ansøgeren har i Barika-lejren set sin far deltage i møder og ved, at hans far har været og stadig er tilhænger af KDPI. Ansøgeren er født og opvokset i Al-Tash lejren. I 2003, da ansøgeren var omkring 12-13 år gammel, flyttede han med sin familie til Barika lejren i Irak. [I efteråret] 2015 valgte ansøgeren at udrejse af Irak, idet familien havde et hårdt liv, særligt henset til, at han som flygtning i Irak havde socioøkonomiske vanskeligheder og følte, at han blev diskrimineret. Ansøgeren har først under nævnsmødet forklaret, at han har set sin far deltage i møder, der drejede sig om, hvordan man kunne støtte modstanderne mod det iranske styre, og at faderen var tilhænger af men ikke medlem af KDPI. Videre har ansøgeren forklaret, at han to gange har set sin far bevæbnet og set ham køre med peshmergaer, men at faderen dog ikke var så aktiv på grund af helbredsproblemer. Heroverfor har ansøgeren under begge samtaler med Udlændingestyrelsen gentagne gange forklaret, at hans far ikke var politisk aktiv, og at årsagen til ansøgerens udrejse fra Irak var, at familien havde et hårdt liv. Uagtet broderen [A’s] forklaring til Udlændingestyrelsen [nærmere angivet dato i foråret 2010] om, at faderen var peshmerga, medlem af KDPI og politisk aktiv, findes faderens eventuelle politiske engagement at være af begrænset omfang, der ikke har profileret ham i forhold til de iranske myndigheder, hvilket understøttes af, at det af UNCHR’s oplysninger under ansøgerens brors asylsag fremgår, at en bror i 2003 vendte tilbage til Iran i 18 måneder. Ansøgeren har ikke selv været politisk aktiv, ligesom hverken ansøgeren eller hans familie har haft konflikter med de iranske myndigheder. Det forhold, at ansøgeren er født og opvokset i Al-Tash-lejren, kan ikke i sig selv medføre opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger fremgår, at flygtninge, som har boet i Al-Tash-lejren, og som ikke har været politisk aktive, kan vende tilbage til Iran uden risiko for forfølgelse eller overgreb. At der måtte være dårlige leveforhold i Iran, er ikke forhold, der er omfattet af udlændingelovens § 7. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2017/9MJM
