Nævnet meddelte i marts 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan af trosretning fra [by] Kermanshah, Iran. Ansøgeren har uddelt religiøst materiale indeholdende propaganda for yari i perioderne fra 2009 til [efteråret] 2013 og igen fra [foråret] 2015 og frem til sin udrejse i [efteråret] 2015. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive idømt langvarig fængselsstraf eller at blive henrettet af de iranske myndigheder, fordi han har været aktiv for yari og har kritiseret det iranske regime. Ansøgeren har til støtte for asylmotivet henvist til, at han i 2009, da han startede på universitetet, begyndte at uddele dels løbesedler omhandlende undertrykkelse og henrettelser af kvinder, dels løbesedler, CD’er og plakater, der skulle sætte fokus på ansøgerens religion. Disse aktiviteter foregik sammen med 10-12 andre, som ligeledes var yarsan. De religiøse aktiviteter foregik kun i kredsen af yarsani, mens de politiske budskaber blev efterladt på steder, hvor de også kunne findes af andre studerende. Mens ansøgeren studerede ved universitetet, blev han i tre tilfælde afhørt på Herasats kontor på universitetet, hvor han hver gang fik at vide, at Herasat var vidende om, at han propaganderede for yari, og at ansøgeren ville blive smidt ud af universitetet og fængslet, såfremt han ikke stoppede hermed. Efter endt studie, i [efteråret] 2013, stoppede ansøgeren sine aktiviteter, idet han blev indkaldt til militæret. Da ansøgeren havde aftjent sin værnepligt, genoptog han sine aktiviteter med forøget intensitet. [en nærmere angiven dato i efteråret] 2015 ringede ansøgerens fætter til ansøgeren og fortalte, at efterretningstjenesten havde ransaget ansøgerens bopæl og taget hans far med til afhøring. Herefter tog ansøgeren ophold i Ramaki hos sin farbror. [To dage herefter] 2015 ringede ansøgerens fætter igen og fortalte, at efterretningstjenesten igen havde opsøgt familiens bopæl og havde ledt efter ansøgeren. [En nærmere angiven dato i efteråret] 2015 udrejste ansøgeren til Tyrkiet. Efter indrejsen i Danmark har ansøgeren af sin mor fået oplyst, at den iranske efterretningstjeneste igen har opsøgt familiens bopæl og ledt efter ansøgeren. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han i Danmark har oprettet en offentlig Facebook-profil blandt andet med myndighedskritiske opslag. Ansøgeren har i nævnsmødet forevist den pågældende profil, der er oprettet i [foråret] 2016. På profilen fremgår ansøgeren navn, billede og danske telefonnummer. Der er på siden blandt andet et billede af en henrettelse med sammenligning mellem ISIL og den iranske regering og opslag med omtale af manglende menneskerettigheder for kvinder og yarsani. Et flertal af Flygtningenævnet finder i det væsentlige at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund om, at han, da han gik på universitetet, var politisk og religiøst aktiv og at han af den grund blev afhørt tre gange på Herazats kontor og fik påtaler. Flertallet lægger herved vægt på, at ansøgerens forklaring har været detaljeret og i væsentlig grad konsistent, ligesom han på rimelig vis har kunnet forklare de tilsyneladende uoverensstemmelser og divergenser, der har været i sagen. Flertallet tillægger det også en vis vægt, at de holdninger, som fremgår af Facebook-profilen, er overensstemmende med ansøgerens forklaring under hele sagen om karakteren af de holdninger, han argumenterede for på universitetet. Flertallet finder således, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han forud for udrejsen har været i myndighedernes søgelys som politisk og religiøs aktiv. Uanset om de iranske myndigheder på den baggrund har været opmærksomme på ansøgerens færden på sociale medier under hans ophold i Danmark, finder flertallet efter en samlet og konkret vurdering, at ansøgeren har sandsynliggjort, at de iranske myndigheder, hvis han genindrejser, vil være opmærksomme på sådanne forhold på grund af deres tidligere kendskab til ham. Flertallet finder derfor, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2017/85/MJM.
