Koens- og aeresrelateret forfoelgelse - Seksuelle forhold
Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsen afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan af trosretning fra […], […] i Kermanshah-provinsen, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder eller af sin kærestes familie, idet han har indledt et forhold til sin kæreste, uanset at hun var gift med en anden mand. Ansøgeren mødte sin kæreste til en bryllupsfest den [i vinteren] 2013. Ansøgeren afleverede sit telefonnummer til sin kæreste, og hun kontaktede ham dagen efter brylluppet. Ansøgeren talte i telefon med sin kæreste stort set hver dag i et år, og det var altid ansøgerens kæreste, der kontaktede ham. I løbet af året friede ansøgeren til sin kæreste to gange, men frieriet blev afslået af kærestens familie begge gange. Den [i sommeren] 2014 blev ansøgerens kæreste mod sin vilje gift med en anden mand, men ansøgeren og hans kæreste fortsatte med at have jævnlig telefonisk kontakt med hinanden. Efter et års ægteskab mellem ansøgerens kæreste og hendes ægtefælle, ringede kæresten til ansøgeren og fortalte, at hendes ægtefælle havde fundet ud af, at ansøgeren og hans kæreste havde været i telefonisk kontakt. Ansøgeren talte med sin kæreste to-tre gange, og de talte om, hvordan de kunne udrejse, og på et tidspunkt fortalte ansøgeren sin kæreste, at han havde planlagt, hvordan de skulle udrejse af Iran. Ansøgeren mødtes med sin kæreste i [sin hjemprovins], hvorefter de udrejste til Danmark med hjælp fra en agent. Ansøgerens kærestes sag er sambehandlet med nærværende sag. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under Flygtningenævnets behandling har svaret afglidende og ukonkret på de stillede spørgsmål. De indbyrdes divergenser, som blev påpeget i Udlændingestyrelsens afslag, blandt andet om, hvem der tog telefonisk kontakt, blev der stillet opfølgende spørgsmål til under nævnsbehandlingen, hvorefter de indbyrdes forklaringer forekommer at være afstemte i forhold til de tidligere påpegede divergenser. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren og ansøgerens kæreste har forklaret divergerende om centrale forhold i deres asylmotiv. Nævnet henviser i det hele til begrundelsen i ansøgerens kærestes asylsag. Flygtningenævnet finder herefter efter en samlet bedømmelse ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/84/MGO
