Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser og ateist fra [landsby], Hamedan, Iran. Ansøgeren har været medlem af det hemmelige parti [parti 1] i Iran, og efterfølgende meldte han sig ind i partiet [parti 2]. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han i 2006 blev pågrebet af de iranske myndigheder og sendt i træningslejr, fordi han havde unddraget sig militærtjeneste. Han flygtede efter en måned, og han har efterfølgende fået tilsendt en bøde for forholdet samt et tilbud om, at forholdet vil blive anset for afsluttet, såfremt han frivilligt melder sig til militærtjeneste. Ansøgeren har videre henvist til, at han i 2009 deltog i demonstrationerne mod det iranske præsidentvalg, hvor han mødte sin kæreste, [A]. [A] var én af stifterne af det hemmelige parti [parti 1]. I [vinteren] 2010 blev ansøgeren medlem af partiet, som han herefter begyndte at udføre aktiviteter for. Den [sommeren] 2015 kørte ansøgeren [A] til [by 1] i Teheran, hvor hun skulle aflevere nogle ukendte dokumenter og en CD til en ukendt person. Ansøgeren parkerede bilen et par huse væk fra adressen, og efter halvanden time kom [A] ud fra adressen. Ansøgeren kunne se, at hun blev anholdt af fire-fem civilklædte mænd fra efterretningstjenesten. Ansøgeren kørte væk fra stedet med det samme, hvorefter han ringede til sin partifælle, [B], der advarede ham mod at tage hjem. [B] rådede også ansøgeren til at slukke sin telefon. Ansøgeren tog herefter ophold hos sin ven, [C], i [by 2]. Fire-fem timer returnerede ansøgeren sin fars opkald. Faren oplyste, at efterretningstjenesten havde ransaget forældrenes hus. Under ransagningen havde efterretningstjenesten blandt andet konfiskeret nogle løbesedler og en CD, som tilhørte ansøgeren. Ansøgerens far oplyste videre, at ansøgeren ikke skulle vende hjem, idet han ville blive henrettet. Ansøgeren tog derefter ophold hos en ven i [ by 3], hvorfra han udrejste illegalt til Tyrkiet den [sommeren] 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Nævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har en konflikt med de iranske myndigheder på grund af sine politiske aktiviteter. I lighed med Udlændingestyrelsen finder Flygtningenævnet således, at ansøgerens forklaring fremstår divergerende og konstrueret til lejligheden. Ved denne vurdering har nævnet navnlig lagt vægt på, ansøgeren har afgivet modstridende og udbyggende oplysninger om, hvorvidt han opbevarede materiale på sin computer. Over for nævnet har ansøgeren således forklaret, at der ikke blev opbevaret materiale på computeren, men alene på en USB-stick, mens han under asylsamtalen den [sommeren] 2014 har oplyst side 7 øverst, at referaterne fra partimøderne blev opbevaret på hans computer, og side 8 nederst, at han og [A] havde noget materiale liggende på deres computere derhjemme. Hertil kommer, at ansøgeren, således som det også fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse, har givet forskellige oplysninger om [A]s ærinde på den adresse, hvor hun angiveligt blev anholdt den [sommeren] 2015. Når dette sammenholdes med, at ansøgeren til trods for et oplyst mangeårigt medlemskab af partiet alene har fremført et begrænset kendskab til partiets forhold, herunder størrelse og organisation, og politisk ståsted, må nævnet således forkaste asylmotivet. Der er derfor ikke grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. De forhold, at han angiveligt har boet sammen med [A] uden at være gift, og at han angiveligt ikke har udført værnepligt og i øvrigt er udrejst ulovligt af Iran, kan heller ikke føre til, at han kan opnå krav på international beskyttelse i Danmark efter de nævnte bestemmelser. Ansøgeren har desuden gjort gældende, at han skal opnå international beskyttelse i Danmark, fordi han nu ikke længere er muslim, men ateist. Synspunktet herom, der først er gjort gældende i nævnet, er ikke på nogen måde underbygget. Der kan derfor heller ikke på dette grundlag meddeles ansøgeren opholdstilladelse i Danmark. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/79/SSM
