Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan fra Sarpol-e Zahab, Kermanshah. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men uddelt politisk materiale for partiet Yarsan Democratic Organization (YDO). Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive henrettet eller fængslet på livstid af de iranske myndigheder, da ansøgeren har uddelt politisk materiale for YDO. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i slutningen af 2013 mødte en person ved navn Hormos på sit universitet i Kermanshah. Efter at have kendt Hormos en måned, fandt ansøgeren nogle sedler om vedtægterne for YDO i handskerummet i Hormos’ bil. Ansøgeren læste herefter om YDO og talte med Hormos om hans politiske aktiviteter. Ansøgeren ville gerne hjælpe Hormos med at uddelte politisk materiale og uddelte derfor i [vinteren] 2013 20 hukommelseskort, hvorpå der lå lydfiler og billeder af YDO’s ledere. Ansøgeren uddelte efterfølgende CD’er. [I foråret] 2014 skulle ansøgeren for tredje gang uddele politisk materiale, denne gang i form af ”tracks”. Da ansøgeren skulle uddele ”tracks”, opdagede han, at Hormos var blevet tilbageholdt ved universitetets efterretningskontor. Ansøgeren smed derfor sine ”tracks” i et toilet og gik herefter til undervisning. Efter sin undervisning tog ansøgeren hjem til sin forlovede, da han ikke turde tage ophold hos sig selv eller sin bror. Efter fire dage, blev ansøgerens svigerfar ringet op af ansøgerens far, der fortalte, at efterretningstjenesten havde været på familiens bopæl og spurgt efter ansøgeren. Ansøgeren tog herefter ophold i seks til syv måneder hos sin fars nevø, Murad, i [A]. Mens ansøgeren en dag var ude og passe får, blev Murads bopæl opsøgt og ransaget af efterretningstjenesten. Ansøgeren tog herefter ophold i [B] i ti måneder og fik én gang besøg af sin far. Ansøgerens far oplyste ansøgeren om, at efterretningstjenesten igen havde opsøgt familiens bopæl. Flygtningenævnet lægger efter det foreliggende til grund, at ansøgeren i samarbejde med sin ven Hormos har uddelt hukommelseskort og CD’er, samt forsøgt at uddele ”tracks”, som forklaret af ham. Flygtningenævnets flertal kan imidlertid ikke lægge til grund, at ansøgeren skulle være efterstræbt af myndighederne af denne grund eller som følge af, at han er yarsan. Flygtningenævnets flertal lægger herved vægt på, at ansøgeren blev på universitetet, da Hormos ifølge hans forklaring blev ført bort af efterretningstjenestens folk på universitetet, selvom der ikke er mødepligt på universitetet. Ansøgerens oplysning om, at han ville vække opsigt, såfremt han straks flygtede, kan ikke tillægges nogen vægt. Dels er der ifølge ansøgeren ikke mødepligt på universitetet, dels må det antages, at en anholdelse af Hormos kunne føre til øjeblikkelig afsløring af ansøgerens aktiviteter. Flertallet lægger videre vægt på, at ansøgeren var i stand til at opholde sig i hjemlandet i cirka 17 måneder, før udrejsen fandt sted. Hertil kommer, at ansøgeren ikke udrejste umiddelbart efter efterretningstjenestens ransagning på Murads bopæl. Det fremstår i øvrigt påfaldende, at efterretningstjenesten skulle foretage en ransagning på Murads bopæl dagen efter, at ansøgeren var i telefonisk kontakt med sin far via. et uregistreret taletidskort - også når der henses til, at myndighederne tilsyneladende havde udfoldet begrænsede bestræbelser på at anholde ansøgeren. Ifølge ansøgerens forklaring havde der på dette tidspunkt alene været foretaget en enkeltstående ransagning på forældrenes bopæl. Endelig finder flertallet, at ansøgeren har forklaret upræcist om anledningen til udrejsen. Sammenfattende finder flertallet, at ansøgeren ikke på troværdig vis har været i stand til at underbygge, at han ved udrejsen skulle være efterstræbt af myndighederne af de af ham anførte grunde. Ansøgeren fremstår i øvrigt helt uprofileret. Efter det foreliggende kan Flygtningenævnets flertal ikke lægge nogen vægt på den fremlagte erklæring fra Yarsan Democration Organization eller oplysningerne om ansøgerens aktiviteter for organisationen i Danmark. Idet de generelt vanskelige forhold for yarsani i Iran ikke i sig selv kan begrunde asyl eller beskyttelsesstatus, kan Flygtningenævnets flertal ikke lægge til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen eller at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i en reel risiko for at blive udsat forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/76/SEL
