Nævnet meddelte i februar 2017 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger samt et barn fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk perser fra Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af sin ægtefælle, som er voldelig og tidligere har forsøgt at slå hende ihjel. Endvidere har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at hun frygter de iranske myndigheder, fordi hun i Iran fandt interesse for kristendommen og deltog i møder i en huskirke, hvilket hendes ægtefælle har rapporteret om til myndighederne, og fordi hun i Danmark er konverteret fra islam til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at hun en dag mødte sin ægtefælle på universitet i Teheran, hvor hun var i færd med at gennemføre sit sidste semester. Ansøgeren underviste privat ansøgerens lillesøster, og på en for hende ukendt dato blev hun gravid, hvorfor hun så sig nødsaget til at blive gift med ham. Ansøgeren og hendes ægtefælle blev gift den [i foråret] 2014. Herefter blev ægtefællen voldelig over for hende, og han udsatte hende for fysiske overgreb. Hun talte med en veninde, som opfordrede hende til at tale med ægtefællens familie. Ansøgeren forsøgte herefter at tale med sin svigerfamilie, men i stedet udsatte hendes svigerfar hende for fysiske overgreb. Da ansøgeren var højgravid, introducerede hendes veninde hende for kristendommen. Veninden gav hende en bibel og fortalte hende, at hun ikke skulle miste håbet, og at Gud ville hjælpe. Da ansøgerens datter var omkring ni måneder gammel, begyndte ansøgeren at gå i en huskirke, hvilken var den samme, som hendes veninde plejede at komme i. En dag i sommeren 2015 fortalte ansøgeren sin ægtefælle, at hun gik i huskirke, og at hun interesserede sig for kristendommen. Ægtefællen sagde flere gange til hende, at hun skulle stoppe med dette, ligesom han truede med at anmelde hende til de iranske myndigheder. På en for ansøgeren ukendt dato i 2015 modtog hun en indkaldelse, hvoraf fremgik, at hun skulle møde op hos de iranske myndigheder, fordi hendes ægtefælle havde klaget over hende. Hun tog derfor hjem til sin mor, hos hvem hun dernæst opholdt sig hos i nogle dage. Dernæst tog hun hjem til sin kusine, hvor hun opholdt sig i tre dage. I efteråret 2015 udrejste hun af Iran. Efter ansøgeren er indrejst i Danmark, er hun blevet døbt og har deltaget i nogle kirkelige aktiviteter. Ansøgeren har som endnu et asylmotiv over for Flygtningenævnet henvist til, at hun i Danmark lever sammen med en iransk mand, som er blevet meddelt asyl i Danmark. Flygtningenævnet finder i det væsentlige at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund, idet forklaringen har været konsistent og troværdig. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren i Iran levede i et voldeligt ægteskab, at hun fik interesse for kristendommen, og at ægtefællen af den grund anmeldte hende til myndighederne, hvorefter hun udrejste sammen med datteren. Flygtningenævnet bemærker i relation til ansøgerens forklaring om sin interesse for kristendommen, at hendes forklaring om, at interessen stammede fra forud for indrejsen, understøttes af det kendskab til kristendommen, hun allerede under Udlændingestyrelsens behandling af sagen har redegjort for, ligesom Flygtningenævnet lægger vægt på ansøgerens forklaring om sin fortsatte deltagelse i kirkelige aktiviteter og sin begrundelse for sin konvertering. Flygtningenævnet lægger også en vis vægt på den foreliggende erklæring fra præsten i den kirke, hvor ansøgeren blev døbt allerede [primo] 2016, og hvorefter hun allerede den gang efter præstens opfattelse var velbevandret i Det nye Testamente. Flygtningenævnet finder derfor efter en samlet vurdering, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hendes konvertering til kristendommen er reel, og at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren og hendes medfølgende barn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2017/70/ceb
