Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni muslim fra […], Iran. Ansøgeren har været medlem af [politisk parti] siden [foråret] 2013. Ansøgeren havde som asylmotiv oprindeligt henvist til, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygtede at blive slået ihjel af sin stedmor og far, idet hun udrejste uden deres tilladelse og sammen med en mand. Ansøgeren har nu yderligere som asylmotiv henvist til, at hun ved tilbagevenden til hjemlandet frygter forfølgelse af politiske grunde som følge af, at hun har været medlem af [politisk parti]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hun siden [foråret] 2013 har været medlem af [politisk parti] og flittigt har deltaget i partiets møder og arrangementer. Ansøgerens politiske aktiviteter er blevet profileret gennem hendes Facebookprofil, og hun har modtaget trusler fra sin familie. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine nuværende asylmotiver til grund. Ansøgeren har under sagens genoptagelse oplyst to asylmotiver. Det ene, der beror på hendes medlemskab af [politisk parti], er helt nyt, idet ansøgeren ikke i hjemlandet og heller ikke i Danmark forud for Flygtningenævnets afgørelse [i vinteren] 2012 på nogen måde har været politisk aktiv. Det andet asylmotiv – frygten for repressalier fra farens side – må betragtes i forlængelse af det asylmotiv, Flygtningenævnet tog stilling til af afgørelsen [fra vinteren] 2012. Ansøgeren har under nævnsmødet besvaret de stillede spørgsmål upræcist og afglidende. Uanset at hun under nævnsmødet er blevet indskærpet nævnets tavshedspligt og sin pligt til at oplyse sagen, har ansøgeren nægtet at besvare nævnet spørgsmål om møderne i [politisk parti] og det nærmere indhold af sine politiske aktiviteter for partiet i Danmark. Ansøgeren blev medlem af [politisk parti] kort tid efter Flygtningenævnets tidligere afgørelse. Ansøgeren er analfabet, hendes Facebookprofil er oprettet i 2016, og hendes aktiviteter på Facebook har været begrænsede. På denne baggrund har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at hun er profileret i [politisk parti], eller at hun er eksponeret i forhold til de iranske myndigheder. Hvad angår de angivne trusler fra familiens side er der tale om trusler via i-Message, sendt fra en anonym mailadresse, der ikke knyttes til Iran. Ansøgeren har ikke kunnet forklare, hvorledes hendes familie har kunnet finde frem til hendes telefon, og det er ikke i øvrigt sandsynliggjort at sms’erne er afsendt fra hendes familie i Iran. Nævnet har endvidere hæftet sig ved, at ansøgeren må have været gravid under nævnsmødet i [vinteren] 2012, og at hun ikke på det tidspunkt oplyste herom eller om sit forhold til sin nuværende ægtefælle. På denne baggrund og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgerens nuværende asylmotiver er konstrueret til lejligheden. Da ansøgeren herefter ikke har sandsynliggjort, at hun opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, stadfæster Flygtningenævnet på ny Udlændingestyrelsen afgørelse.” Iran/2017/69/CHA
