Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og muslim fra Sardast, Iran. Ansøgeren har ikke i hjemlandet været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder, da hans far har været politisk aktiv og i opposition til styret. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at han i 1999 udrejste fra Iran til Irak sammen med sin familie. Efter udrejsen fortalte ansøgerens far, at han havde været peshmerga for partiet Demokrat i Iran. Da familien indrejste i Irak, ophørte faren med sine politiske aktiviteter. Da ansøgeren var 18 år gammel, døde hans far. Ansøgeren har i forbindelse med den beskikkede advokats indlæg af […] 2017 endvidere forklaret, at han i Danmark for nylig for deltaget i en demonstration foran den iranske ambassade. Han har endvidere deltaget i et af KDPI arrangeret møde, ligesom han på sin Facebook-profil, oprettet under [et andet navn], har offentliggjort KDPI’s logo som sit baggrundsbillede, mens ansøgerens billede fremgår som profilbillede. Ansøgeren har begrundet sin ansøgning med, at hans far har udført politiske aktiviteter i Iran. Ansøgeren har ikke nærmere kunne beskrive, hvilke aktiviteter eller hvilke konflikter, der eventuelt var årsag til flytningen. Han har i oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at ingen af hans forældre ville tale om det, og han var på dette tidspunkt ikke bekendt med, hvilket parti, faren eventuelt havde været medlem af. Under samtalen den […] 2016 har ansøgeren udbygget forklaringen, idet han nu har forklaret, at faren var peshmerga, og at aktiviteterne skete for ”Demokrat”. Under mødet for nævnet har ansøgeren forklaret, at hans mor, efter at ansøgeren havde fået afslag på asyl, har oplyst, at faren var i Bargri-tropperne, hvilke tropper faciliserer peshmergaerne. Moren oplyste endvidere, at det var partiet KDPI, som faren havde været medlem af. Ansøgeren kunne endvidere oplyse, at faren var medlem af partiet, da han var i Irak, at han tog til møde i partiets hovedkontor i Koya, og at faren også under opholdet i Irak betalte kontingent til partiet. På forespørgsel bekræftede ansøgeren, at det var hans far, der havde fortalt ovennævnte. Idet der er tale om en væsentlig udbygning af asylmotivet, finder Flygtningenævnet ikke at kunne lægge dette til grund. Ansøgeren har under mødet forklaret, at han før samtalen med Udlændingestyrelsen havde deltaget i en demonstration ved den iranske ambassade. Idet det af samtalereferatet fremgår, at ansøgeren på forespørgsel oplyser, at han ikke har politiske interesser, og at han ikke sympatiserer med et parti, samt da han ikke oplyser om deltagelsen i demonstrationen tilsidesættes denne oplysning som utroværdig. Ansøgeren har forklaret, at han efter afslaget i Udlændingestyrelsen har lagt billeder op på sin Facebook-profil, hvor billederne støtter kurdernes kamp. Det fremgår af Facebook-profilen, at denne er oprettet i et fiktivt navn. Selvom der er et billede af ansøgeren, er der ingen grund til at tro, at de iranske myndigheder ud fra billedet kan genkende ham, idet han udrejste som 7-årig i 1999. Nævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/64/mvln
