Nævnet meddelte i februar 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og tidligere tilhængere af religionen ahl-e haqq (yârsân) fra Kerman-shah, Iran. Ansøgeren har været aktiv for navn for Det Kurdiske Demokratiske Parti (herefter KDP) i omkring fem år før udrejsetidspunktet. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter forfølgelse og overgreb fra de iranske myndigheder som følge af, at ansøgeren har været politisk aktiv for KDP. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at få problemer med de iranske myndigheder og sin familie, idet ansøgeren er konverteret fra ahl-e haqq til kristendommen. Ansøgeren har støtte herfor oplyst, at han for omkring fem og et halvt år siden under en jagttur med to af sine fætre faldt i snak med cirka fire andre personer, som introducerede ansøgeren for KDP. De befandt sig på et bjerg i en hule. Personerne opfordrede ansøgeren til at begynde at lave propaganda og andre politiske aktiviteter for KDP. Personerne gav ham i den forbindelse navnet på en mand, [A], som de opfordrede ansøgeren til at opsøge i Kermanshah, hvilket ansøgeren efterfølgende gjorde. Under det første møde med [A] spurgte han ansøgeren, om han havde gjort sig overvejelser om de mulige konsekvenser ved sit ønske om at være politisk aktiv, hvortil ansøgeren svarede bekræftende, men samtidig vedholdt sig ønske om at blive politisk aktiv. Under det næste møde med [A] fik ansøgeren tildelt politiske opgaver, som gik ud på at lave propanda for KDP i forbindelse med partiets mærkedage. I begyndelsen af […] (svarende til [sommeren] 2015) blev ansøgerens ven, som også var aktiv for partiet, anholdt, hvilket var den udslagsgivende hændelse for, at ansøgeren valgte at udrejse fra Iran [i sommeren] 2015. Ansøgeren har fortsat sine politiske aktiviteter i Danmark for KDP og har i den forbindelse fremlagt udtalelse [fra foråret 2016] og [fra sommeren] 2017 fra KDP’s franske og danske afdeling. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at han stiftede interesse for kristendommen for omkring tre og et halvt år siden, da han opholdt sig i byen […], hvor han gik i huskirke i alt tre gange. Efter opholdet i […] vendte ansøgeren tilbage til Kermanshah, hvor han på bazaren købte materiale om kristendommen, herunder film, som han så, og bøger, som han læste. Ansøgeren blev anholdt for spirituskørsel […] (svarende til [sommeren] 2013) og løsladt samme aften, idet ansøgerens fars ven, […], kautionerede for ham, og fordi ansøgeren underskrev en erklæring om, at han ikke ville give anledning til at blive anholdt igen. Ansøgeren har fremlagt bekræftelse af medlemskab fra […] Kirken v/kordegn […], hvoraf det fremgår, at ansøgeren er optaget i den danske folkekirke på baggrund af dåb fortaget i folkekirken [i sommeren] 2016. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine politiske aktiviteter til grund, idet ansøgeren på væsentlige punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom centrale dele af ansøgerens forklaring ikke forekommer sandsynlig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på blandt andet, at det forekommer usandsynligt, at den iranske efterretningstjeneste skulle have eftersøgt ansøgeren i dagene efter anholdelsen af [B] i området omkring ansøgerens bopæl, uden at opsøge ansøgerens bopæl. Ansøgerens forklaring herom under nævnsmødet er i øvrigt udbyggende, idet ansøgeren ikke tidligere under samtalerne med Udlændingestyrelsen har forklaret herom. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvornår han hørte om anholdelsen af [B], om de oplysninger han gav til sin familie som baggrund for sin udrejse, og om sin første samtale med [A]. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgerens forklaring om sine politiske aktiviteter i det hele må forkastes som utroværdig og konstrueret til lejligheden. I relation til den af ansøgeren påberåbte konversion til kristendommen finder Flygtningenævnets flertal, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hans konversion er reel. Flygtningenævnets flertal lægger i overensstemmelse med ansøgerens forklaring til grund, at han allerede inden sin udrejse fra Iran fattede interesse for kristendommen, og at han efter sin indrejse i Danmark regelmæssigt har deltaget i gudstjenester, og at ansøgeren, der blev døbt [i sommeren] 2016, har gennemgået en dåbsundervisning, der har bibragt ham viden om grundlæggende elementer i kristendommen. Endvidere finder flertallet, at ansøgeren på overbevisende måde har kunnet redegøre for sine overvejelser og bevæggrunde for konversionen. Efter oplysninger i baggrundsmaterialet om forholdene for konvertitter i Iran finder Flygtningenævnets flertal, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1." iran/2017/61/LRN