Nævnet meddelte i januar 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk perser fra Karaj, Iran. Ansøgeren har til sin oplysnings- og motivsamtale forklaret, at han ikke havde nogen religion i Iran, men at han efter sin indrejse i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder og af sin familie, idet ansøgeren er homoseksuel. Ansøgeren frygter derudover forfølgelse af det iranske samfund generelt, idet det iranske samfund ikke accepterer hans seksuelle orientering. Ansøgeren frygter endvidere at blive slået ihjel af de iranske myndigheder, idet han er konverteret til kristendommen. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om, at han er homoseksuel, og at han har haft et homoseksuelt forhold til [ansøgerens kæreste], inden de forlod Iran, til grund. Nævnet lægger videre til grund, at ansøgeren og [ansøgerens kæreste] har fortsat deres samliv her i landet. Nævnet kan derimod ikke lægge forklaringen om ansøgerens og [ansøgerens kærestes] konflikter i den anledning til grund. Forklaringerne indeholder forskellige divergenser også på væsentlige punkter, og stemmer grundlæggende mindre godt med de generelle forhold i Iran og ansøgerens forklaring om familiens forhold. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgeren har forklaret troværdigt om sine religiøse forhold, herunder baggrunden for interessen for kristendommen og konversionen. Han har gennemgået et dåbsforløb, læser bibelen og deltager jævnligt i gudstjeneste. Han har demonstreret viden om kristendommen. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens konversion må anses for reel, og da ansøgeren agter at fastholde sin kristne tro og søge kristne fællesskaber, hvis han skulle vende tilbage til Iran, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran 2017/50/CHHA