Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan af trosretning fra […], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter dødsstraf eller fængsel på livstid, da han har solgt cd’er med religiøse sange fra trosretningen yari. Ansøgeren begyndte at sælge cd’erne fire til fem år før sin udrejse af Iran. Ansøgeren solgte almindelige cd’er med iranske serier og indiske film på gaden, og han opbevarede cd’erne og billederne med religiøst indhold på sine forældres tag. Ansøgeren havde ikke de religiøse cd’er på sig. Det var ikke en god forretning for ansøgeren at sælge cd’erne, men han gjorde det, fordi han var træt af, at der blev sagt mange dårlige og grimme ting om hans tro. Ansøgeren solgte cd’er sammen med sin bror, [B1]. Brødrene begyndte at sælge cd’er sammen, efter deres bror, [B2], udrejste af Iran i 2012. Ansøgeren og broren stod ikke altid sammen i boden, da broren afløste ansøgeren, når han var sulten eller træt. Ansøgeren stod altid det samme sted og solgte cd’er. Ansøgeren fik cd’erne fra en af sine kontakter, som havde en forretning i [en by i Kermanshah], og ansøgeren skrev en note til kontakten, når han manglede varer. Ansøgeren afhentede som regel varerne i en park om aftenen. Ansøgeren er blevet opsøgt på gaden af efterretningstjenesten eller politiet fire-fem gange. Man blev kontrolleret af det uniformerede politi, hvis man var almindelig gadesælger, men hvis man solgte noget ulovligt, blev man kontrolleret af efterretningstjenesten, som ofte lavede kontrol af gadesælgere. Ansøgeren ved ikke, om det er ulovligt at være gadesælger, men det kommer an på, hvad man sælger og hvor man står. Ansøgeren er blevet opsøgt to-tre gange af det almindelige politi, hvor civile betjente kiggede på hans varer uden at finde noget. Ansøgeren oplevede, at politiet var mere efter ham efter hans brors udrejse. Den første gang, hvor ansøgeren blev opsøgt af efterretningstjenesten, var to-tre måneder efter ansøgeren havde afsluttet sin militærtjeneste, som var omkring [i august] 2010. Ansøgeren mener, at han blev kontrolleret mere end andre gadesælgere, fordi han havde stillet et kritisk spørgsmål til en mullah under sin militærtjeneste. Den [i foråret] 2015 blev ansøgeren forsøgt hevet ind i en hvid bil uden nummerplader. Bilen kørte op på siden af ansøgeren, og der var en person, der spurgte om vej, og en anden person greb fat i ansøgerens håndled og forsøgte at hive ham ind i bilen. Ansøgeren slog hovedet ind i sideruden, og det lykkedes ham at slippe væk. Ansøgeren havde samme dag hentet nogle yari-cd’er, som han havde gemt i bukserne, som faldt ud, og som blev taget med af politiet. Efter episoden tog ansøgeren ud til sin moster i nogle dage, og han vendte herefter tilbage til [en by i Kermanshah], hvor han fortsatte med at sælge cd’er på det sædvanlige sted. Den [i foråret] 2015 stod ansøgeren og solgte cd’er. Der kom en uniformeret betjent, som tog fat i ansøgerens nakke, imens en anden betjent sparkede benene væk under ansøgeren. Betjentene sagde ukvemsord til ansøgeren og beskyldte ham for at skabe problemer for regimet. Ansøgeren gav en af betjentene, som havde mange stjerner på skulderen, et knytnæveslag i ansigtet, hvorefter ansøgeren stak af. Det var kun den ene gang, hvor betjentene var i uniform, de andre gange var de i civil. Efter denne episode tog ansøgeren endnu en gang fra [en by i Kermanshah] ud til sin moster, og ansøgeren bad sin bror om at komme med sine personlige dokumenter. Den [i foråret] 2015 rejste ansøgeren til Isfahan, hvor han opholdt sig i omkring seks måneder indtil hans udrejse. Den [i efteråret] 2015 udrejste ansøgeren sammen med sin bror legalt med fly til Istanbul, hvor de i Tyrkiet mødtes med deres bror og herefter rejste til Europa. Efter ansøgeren rejste fra [en by i Kermanshah] er hans familie blevet opsøgt fire-fem gange af det civile politi, som spurgte efter ansøgeren og hans to brødre. Første gang var samme dag, som ansøgeren rejste, og sidste gang var i [i foråret] 2016. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren er yarsan af trosretning. Flygtningenævnet kan ikke lægge den øvrige del af ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren og hans brødre har forklaret divergerende om centrale forhold. Ansøgeren har oplyst, at familien blev opsøgt af myndighederne på deres bopæl, mens ansøgerens bror, [B1], har oplyst, at familien ikke blev opsøgt på bopælen. Endvidere har ansøgeren og storebroren [B2] forklaret divergerende om, hvem der orienterede [B2] om, at storebrorens butik var blevet ransaget. [B2] har forklaret, at han blev orienteret af sin bror [B3], mens ansøgeren har forklaret, at det var ham, der orienterede [B2]. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren er udrejst legalt på eget pas efter at have opholdt sig problemfrit i seks måneder i Isfahan, og at han udrejste sammen med sin bror, [B1], kort tid efter, at deres bror, [B3], havde fået opholdstilladelse i Danmark. Nævnet henviser tillige til bemærkningerne i ansøgerens brødres sager, der er sambehandlet med ansøgerens sag. Endelig har nævnet lagt vægt på, at de opslag på ansøgerens Facebook-profil, som har været forevist under nævnsbehandlingen, ikke indeholder andre oplysninger, end hvad der må anses for frit tilgængelige oplysninger i Iran, samt at ansøgeren ikke selv er identificerbar på billeder eller videoer. Herefter finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han inden sin udrejse havde et modsætningsforhold eller senere har bragt sig i et modsætningsforhold til de iranske myndigheder. Nævnet bemærker, at den omstændighed, at ansøgeren tilhører yari, ikke i sig selv kan føre til, at ansøgeren har ret til beskyttelse i Danmark. Herefter finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/43/MGO
