iran2017366

Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. 
Flygtningenævnet udtalte: 
”Ansøgeren er etnisk kurder og ateist fra [landsby], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive straffet af de iranske myndigheder, fordi han har unddraget sig militærtjeneste, og fordi de iranske myndigheder mistænker ham for at være spion. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han under sit ophold i Danmark har været aktiv i forbindelse med arrangementer i KDP-Iran. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han udrejste af Iran før 2011. Efter udrejsen af Iran tog ansøgeren ophold i en lille landsby ved navn […] i regionen Sulaymaniyah, Irak. En måned efter ansøgerens udrejse af Irak i [efteråret] 2015 kontaktede hans familie i Iran hans arbejdsgiver, [A], og fortalte ham, at ansøgeren var blevet indkaldt til militærtjeneste i Iran, mens ansøgeren opholdt sig i Irak. Samme dag fortalte [A] ansøgeren om opkaldet fra ansøgerens familie. Ansøgerens familie modtog indkaldelsen på en ukendt dato i [efteråret] 2015. Ansøgeren er ikke bekendt med, hvordan indkaldelsen er nået ansøgeren familie, eller hvornår han skulle melde sig til tjeneste. Et par dage efter opkaldet fra familie besluttede ansøgerens sig for at udrejse af Irak og flygte. Han ønskede ikke at aftjene militærtjeneste af frygt for, at de iranske myndigheder skulle sende ham i krig i Syrien. Ansøgeren udrejste af Irak en måned efter, at [A] havde modtaget opkaldet fra ansøgerens familie. Flygtningenævnet finder at kunne lægge ansøgerens forklaring om at være blevet indkaldt til militærtjeneste til grund. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder om sanktioner ved udeblivelse fra denne tjeneste, findes dette ikke i sig selv asylbegrundende. Det bemærkes i øvrigt i den forbindelse, at der ikke foreligger oplysninger om, at hans fire storebrødre har været udsat for forfølgelse i forbindelse med udeblivelse fra militærtjeneste eller aftjening af denne. Ansøgeren findes efter en samlet vurdering ikke at have sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omhandlet af udlændingelovens § 7. Det forehold, at ansøgeren angiveligt har deltaget i møder i KDP-Iran omtalt og vist i TV og på Facebook, findes ikke at medføre en ændret vurdering. Det tilføjes i den forbindelse, at ansøgerens aktiviteter først er påbegyndt efter asylsamtalen i [vinteren] 2017, og at der intet er oplyst, at han skulle have optrådt under navn. Endelig bemærkes, at de generelle forhold for kurdere i Iran ikke er asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/366/HHU