Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig ansøger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra Kermanshah, Iran. Ansøgeren er tidligere yarsan, men er efter sin indrejse i Danmark konverteret til kristendommen. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, idet han har deltaget i politiske aktivister i forbindelse med et yari-møde [i sommeren 2015]. Mødet blev afbrudt af efterretningstjenesten, som anholdt folk. Ansøgeren flygtede fra mødet, og udrejse efter cirka tre måneder ophold hos sin farbror. Ansøgeren har som asylmotiv desuden henvist til, at han i Danmark er konverteret fra yari til kristendommen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin deltagelse i det pågældende møde til grund. Nævnet lægger herved navnlig vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om henholdsvis [A] og [B’s] position, rolle ved mødet og forhold til efterretningstjenesten, om sine egne aktiviteter i forbindelse med det politiske materiale, om [A] flygtede sammen med ansøgeren, og om reaktioner mod bopælen. Ansøgeren har således, på trods af at han påberåber sig at have arbejdet for [B], afgivet divergerende forklaringer om flere helt centrale dele af asylmotivet. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren var forfulgt inden udrejsen af Iran. Ansøgeren har til støtte for sit andet asylmotiv oplyst, at hans konversion til kristendommen har fundet sted over en længere periode. Ansøgeren omtalte allerede sin interesse for kristendommen og indledende overvejelser om konversion under sin oplysnings- og motivsamtale med Udlændingestyrelsen, ligesom han til sin anden samtale med Udlændingestyrelsen fortalte om sin fortsatte interesse for kristendommen. Til den tredje samtale med Udlændingestyrelsen betragtede ansøgeren sig som konverteret. Ansøgeren er efter deltagelse i dåbsforberedende undervisning blevet døbt den 3. september 2017. Ansøgeren deltager fortsat i dåbsforberedende undervisning, ligesom han deltager i gudstjenester. Ansøgeren har endvidere fået tatoveret et kors på underarmen, hvorover teksten ”[…]” fremgår. Tatoveringen markerer ansøgerens definitive beslutning om konversion. Ansøgeren vil også holde fast i sin nye tro såfremt, han bliver udsendt til Iran. Flygtningenævnet bemærker først, at ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv er blevet tilsidesat som utroværdig. Dette skærper bedømmelsen af det asylmotiv, ansøgeren påberåber sig er opstået efter indrejsen i Danmark. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren er blevet døbt efter et sædvanligt dåbsforløb, og at han fortsat deltager i dåbsundervisning, ligesom han jævnligt deltager i gudstjeneste. Han har endvidere redegjort for sin viden om kristendommen. Flygtningenævnet bemærker videre, at ansøgeren ikke fremstår som noget særligt troende menneske. Ansøgeren har ikke givet nogen overbevisende forklaring på, hvorfor han gik i kirke første gang, eller hvorfor han lod sig døbe. Ansøgeren har ikke i forbindelse med overvejelser om dåben gjort sig særlige overvejelser om, hvilke konsekvenser dåben måtte have for ham eller hans familie i Iran. Ansøgeren har endvidere, på trods af at han giver udtryk for at ville missionere ved en tilbagevenden til Iran, ikke fortalt sin familie, at han er konverteret. Nævnet finder således efter en samlet bedømmelse af ansøgerens forklaring, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at konverteringen er reel. Nævnet finder ikke, at det forhold, at ansøgeren har fået tatoveret […] på sin venstre arm, kan føre til nogen anden vurdering. Nævnet finder endvidere anledning til at bemærke, at det af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens notat af 6. april 2017, Iran: The Yarsan afsnit 5, side 12, fremgår, at: ” With regard to how the authorities might perceive a conversion to Christianity from Yari faith, the source considered that if an individual that the authorities regarded as non-Muslim were to convert to Christianity, he or she would not likely be treated as an apostate […] ”. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/361/JHB.
