Nævnet meddelte i november 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og har oprindeligt oplyst at være yarsan fra Sarpol-e Zahab, Kermanshah, Iran. Ansøgeren har været aktiv sympatisør for Komala-partiet i Iran siden [sommeren] 2015. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet og/eller henrettet af de iranske myndigheder, idet han har videreformidlet politisk propaganda for Komala-partiet i Iran. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han to gange har uddelt politisk materiale sammen med sin bror, Jasem. Første gang var medio [en sommermåned] 2015, og anden gang var ultimo [samme sommermåned] 2015. Da de anden gang uddelte materiale, så ansøgeren, at hans bror blev tilbageholdt af civilklædte personer, hvorefter han flygtede fra stedet på motorcykel. Ansøgeren har forklaret, at han under uddelingen af det politiske materiale er blevet identificeret af en banks overvågningskamera. Ansøgeren har endvidere fremvist en domsudskrift fra de iranske myndigheder, hvoraf det fremgår, at ansøgeren in absentia er blevet idømt syv års fængsel for spionage og propaganda. Ansøgeren har som et nyt asylmotiv for Flygtningenævnet henvist til, at han under sit ophold i Danmark er konverteret fra yarsan til kristendommen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har fremlagt en dom, der giver udtryk for, at han skulle være idømt syv års fængsel in absentia i Iran, og at en ægthedsvurdering efterfølgende har vist, at dommen er falsk. Ansøgerens forklaring om, at han blot videresendte dommen efter at have anmodet sin bror om at fremskaffe dokumentation for at være tilsagt af de iranske myndigheder, uden at han gjorde sig bekendt med indholdet, finder nævnet er utroværdigt, navnlig når henses til, at ansøgeren har en ti-årig skolebaggrund. Nævnet har yderligere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sit kendskab til propaganda-materialet, idet han oprindeligt har forklaret, at han ikke vidste, at materialet var farligt, hvorefter han har forklaret, at han var klar over, at materialet var farligt, ligesom nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren efter anden uddeling af materialet tog ophold i Teheran, hvor han opholdt sig omkring en måned inden udrejsen. Nævnet finder efter en samlet vurdering herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit oprindelige asylmotiv. Flygtningenævnet finder, at det påhviler ansøgeren at sandsynliggøre, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil risikere asylbegrundende forfølgelse på grund af sin konversion til kristendommen i Danmark. Flygtningenævnets flertal lægger vægt på, at det over for flertallet er dokumenteret, at ansøgeren over en lang periode har udvist interesse for kristendommen på de tre flygtningecentre, hvor han har opholdt sig, og at han efter forudgående dåbsundervisning er blevet døbt og efterfølgende fortsat har deltaget i gudstjenester i [by i Danmark]. Flertallet finder, at ansøgeren under nævnsmødet har udvist et omfattende kendskab til centrale dele af kristendommen. Herefter finder flertallet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hans konversion er reel. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2017/354/SSM
