Nævnet meddelte i november 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Sambehandlet med Iran/2017/350/DH Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og oprindelig shiamuslim fra Sarpol-e-Zahab. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af myndighederne eller af sin familie, fordi han har hjulpet sin søster i forbindelse med, at hun havde et forhold til kæresten [A], som ønskede at gifte sig med hende, og ved at støtte hende og hjælpe hende til at flygte fra familien. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han blev bekendt med sin søsters forhold til [A], da hun fortalte ham om det den [specifik dato i efteråret] 2013 - samme dag som [A] kom for at fri til hende. [A] kom til deres bopæl sammen med sin bror og svigerinde. Da ansøgerens far hørte, at [A] var bahá'íer, smed han [A] ud og truede ham på livet, hvis han vendte tilbage. Efterfølgende skændtes ansøgeren med sin far, efter at faren havde forøvet vold mod hans søster, idet ansøgeren sagde, at faren skulle tillade ægteskabet. Ansøgerens far truede ham på livet, og da faren gik ind i soveværelset, flygtede ansøgeren, fordi han frygtede, at hans far ville hente sin pistol. Ansøgeren opholdt sig hos en ven, og dagen efter skænderiet ringede hans søster til ham og fortalte, at deres far havde slået [A] i hovedet, og at hun ikke vidste, om [A] var i live eller ej. Hun sagde også, at deres far var ved at ringe til nogen for at få dem til at hente liget, og at hun var sat i husarrest. Han bad hende samle alle dokumenter og penge og flygte fra huset og mødes med ham. Ansøgeren mødtes senere samme aften med sin søster, hvorefter de sammen tog bussen til Teheran. [På en specifik dato i efteråret] 2013 udrejste ansøgeren og hans søster legalt af Iran, legitimeret ved deres pas. De opholdt sig i Tyrkiet indtil [efteråret] 2015, hvor de tilfældigt mødte deres moster og blev bange for, at familien ville opdage, hvor de befandt sig. Derfor flygtede de videre til Danmark. Ansøgeren har derudover som asylmotiv henvist til, at han frygter, at de iranske myndigheder vil henrette ham, fordi han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har henvist til, at han begyndte at interessere sig for kristendommen efter sin indrejse i Danmark. Hans interesse for kristendommen blev vakt, fordi han mødte kristne asylansøgere på [navn på sjællandsk asylcenter] og i [jysk by], hvor naboen til asylcentret ligeledes var kristen. De har alle tjent som gode eksempler for ansøgeren. Ansøgeren begyndte at modtage kristendomsundervisning i [navn på kirke] i [den samme jyske by] i slutningen af 2015 og blev efterfølgende døbt i [den samme kirke] den [specifik dato i foråret] 2016. Flygtningenævnet skal indledningsvist bemærke, at ansøgerens og hans søsters forklaringer forekommer selvoplevede og i det væsentlige har været overensstem-mende, og at de divergenser, der er forekommet, har vedrørt mindre betydningsfulde forhold. Nævnet lægger således til grund, at den kvindelige ansøger indledte et forhold til [A], der var bahá'í, og at det var den mandlige ansøger, der gjorde det muligt for hende at mødes med [A], ligesom han bakkede hendes og [A]s ønske om at indgå ægteskab op overfor familien. Nævnet lægger videre til grund, at ansøgerne herved og som følge af flugten fra hjemmet har bragt sig i et modsætningsforhold til deres meget religiøse og konservative far, og at de som følge heraf ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for overgreb fra familiens side. Nævnet lægger efter baggrundsoplysningerne videre til grund, at ansøgerne ikke vil kunne opnå de iranske myndigheders beskyttelse herimod. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgerne ved de afgivne forklaringer har sandsynliggjort, at deres konversioner til kristendommen reelle, og et udtryk for en reel indre overbevisning og et ønske om fremadrettet at leve åbent som kristne. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2017/351/DH
