Nævnet meddelte i oktober 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og muslim fra [byen A], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder, idet han har været sympatisør af og politisk aktiv for KDPI, ligesom han har deltaget i demonstrationer imod det iranske styre. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans aktiviteter for KDPI begyndte i 2005. Ansøgeren blev introduceret til KDPI via en fjern slægtning, [B], i Irak som var medlem af KDPI. Fra [efteråret] 2005 til [efteråret] 2015 udførte ansøgeren aktiviteter for KDPI i byen [A] og i de omkringliggende landsbyer, hvor han uddelte politiske CD’er og løbesedler samt spraymalede politiske budskaber på vægge. [I efteråret ] 2015 blev ansøgeren ringet op af sin mor, som fortalte, at den iranske efterretningstjeneste havde ransaget hans bopæl, og at de ledte efter ham. Ansøgeren valgte herefter at flygte hjem til sin morbror, [C], som boede i Kermanshah, hvor ansøgeren opholdte sig indtil hans udrejse af Iran [i efteråret] 2015. Ansøgeren har ydermere oplyst, at han i perioden fra 2006 til 2011 hvert år den 11. februar deltog i demonstrationer i [byen A] imod det iranske styre. Under den første demonstration blev ansøgeren pågrebet af repræsentanter fra den iranske efterretningstjeneste. Ansøgeren blev efterfølgende anholdt og fængslet i 17 dage. Under fængslingen blev han afhørt flere gange samt udsat for fysiske overgreb. Inden ansøgeren blev løsladt, underskrev han en erklæring om, at han aldrig ville tage del i demonstrationer imod styret, og at han, såfremt han gjorde det igen, ville blive straffet med fire års fængsel. Ansøgeren har ikke efterfølgende oplevet nogen problemer eller konflikter med de iranske myndigheder som følge af sin deltagelse i demonstrationerne i Iran. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive fængslet af de iranske myndigheder og rekrutteret til den iranske hær, idet han har ignoreret tilsigelser til aftjening af værnepligt. Til støtte for dette asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han fra 2008 til 2009 blev tilsagt til aftjening af værnepligt tre gange. Ansøgeren valgte hver gang at ignorere tilsigelserne, selvom han blev truet med fængselsstraf. Ansøgeren har ikke efterfølgende oplevet nogen problemer eller konflikter med de iranske myndigheder som følge heraf. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring for nævnet har fremstået særdeles troværdig, ligesom ansøgeren gennem hele sagsforløbet har forklaret konsistent, herunder om sine aktiviteter for KDPI og om de iranske myndigheders henvendelse på hans bopæl. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han herved er kommet i de iranske myndigheders søgelys og ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor [ansøgeren] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1”. iran/2017/342/MAD
