Nævnet meddelte i november 2017 opholdstilladelse K-status til et ægtepar samt tre medfølgende børn fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske kurdere og yarsani af trosretning fra Kermanshah, Iran. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politiske aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet af de iranske myndigheder, idet han er blevet beskyldt for at skrive regimekritiske slogans. Den mandlige ansøger har til støtte herfor henvist til, at en af hans kollegaer omkring [efteråret] 2014 opdagede, at ansøgeren tilhørte yari. Et par dage herefter blev ansøgeren kaldt ind på sin chefs kontor, hvor chefen bad ansøgeren bekræfte, at han var yarsan, hvilket ansøgeren endte med at gøre. Omkring [efterår/vinter] 2014 udeblev ansøgeren i vrede fra sit arbejde i 20 dage, idet han ikke havde modtaget sin vanlige bonus. Da ansøgeren efter 20 dage kom tilbage på arbejdet, fandt han ud af, at han var blevet degraderet fra sin stilling som mellemleder. Den [nærmere angiven dato i foråret] 2015 blev ansøgeren kaldt på arbejde og bedt om at reparere en maskine, som han havde repareret tre dage forinden. Efterfølgende fik ansøgeren ikke sin bonus, da han blev beskyldt for at have ødelagt maskinen. Ansøgeren blev som følge heraf vred og skubbede til produktionschefen, hvilket førte til slagsmål mellem ansøgeren og fire vidner. Den [nærmere angiven dato i sommeren] 2015 fik ansøgeren og de øvrige medarbejde ingen bonus, idet produktiviteten efter ledelsens udsagn var faldet, hvilket medførte, at ansøgeren og 15 øvrige medarbejde strejkede i tre dage. Et par dage efter strejken blev ansøgeren kaldt op på sin chefs kontor, hvor han blev beskyldt for at have skrevet regimekritiske slogans på toiletterne. Den [nærmere angiven dato i sommeren] 2015 blev ansøgeren anholdt og tilbageholdt i to dage, hvorefter han blev løsladt. Dagen efter løsladelsen blev ansøgeren opsøgt af sin gode ven, der arbejde for Basij på arbejdspladsen. Han fortalte ansøgeren, at efterretningstjenesten havde bedt Basij om at holde øje med ham og de øvrige medarbejdere. Formålet hermed var at kunne anholde ansøgeren igen samt eventuelt at afsløre de 15 medarbejdere, der havde støttet ansøgeren under strejken. Ansøgeren forlod følgelig byen og tog ophold hos sin mor, hvor han opholdt sig i to dage, hvorefter han tog ophold hos sin mormor, hvor han opholdt sig i to måneder. Herefter udrejste han af Iran. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet, idet hendes ægtefælle har opfordret til strejke på sin arbejdsplads. Den kvindelige ansøger har til støtte herfor i det hele henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Flygtningenævnet lægger ansøgernes forklaring om den mandlige ansøgers ansættelsesforhold til grund, herunder at den mandlige ansøger frem til efteråret 2014 skjulte, at han var yarsan af etnisk oprindelse og tro. Nævnet lægger endvidere til grund, at afsløringen af den mandlige ansøgers tilhørsforhold til yarsan var medvirkende årsag til blandt andet, at den mandlige ansøger blev beskyldt for at have skrevet slagord mod det iranske regime i forbindelse med en strejke på arbejdspladsen og som følge heraf kom i de iranske myndigheders søgelys. Nævnet lægger endvidere til grund, at den mandlige ansøger i forbindelse hermed var tilbageholdt af den iranske efterretningstjeneste i et par døgn, hvor han blev afhørt om de nævnte slagord og om sin farbror, der i mange år har haft asyl i Danmark som tidligere ansat i militæret under den iranske shah. Nævnet lægger endvidere til grund, at ansøgerne og deres børn efter indrejsen i Danmark i eget navn har optrådt i en tv-udsendelse hvor det oplyses, at de er asylansøgere og kurdere fra Iran, lige som den mandlige ansøger på sin offentlige facebookprofil har offentliggjort regimekritiske tekster og fotos blandt andet af sig selv. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne og deres tre medfølgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2017/341/MJM