Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
” Ansøgeren er etnisk kurder fra Kermanshah, Iran. Ansøgeren har oplyst, at han siden sin indrejse i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden frygter at blive fængslet, udsat for grove fysiske overgreb og henrettet af de iranske myndigheder, fordi han er kurder og har forladt Basij militsen. Ansøgeren har desuden som asylmotiv henvist til, at han frygter at vende tilbage til Iran, da han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter forfølgelse fra de iranske myndigheder, da efterretningstjenesten ved opslag på hans facebookprofil vil kunne se, at han har deltaget i kurdiske aktiviteter i Danmark, herunder KDPI-møder. Ansøgeren har derudover som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet eller henrettet af de iranske myndigheder, da han er udrejst illegalt fra Iran. Ansøgeren har ydermere som asylmotiv henvist til, at han frygter at de iranske myndigheder vil anse hans ulovlige udrejse som et forsøg på unddragelse af aftjening af værnepligt, og at han som følge heraf vil blive fængslet. Ansøgeren ønsker af samvittighedsmæssige grunde ikke at aftjene værnepligt, da dette strider imod hans kristne trosretning. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han blev medlem af Basij militsen, da han gik i 7. eller 8. klasse. Ansøgerens arbejde bestod i, at han skulle kontrollere folk ude på gaden. Ansøgeren skulle anmærke personer, som gik forkert klædt samt stoppe tilfældige på gaden og spørge ind til deres ærinder. Ansøgeren skulle desuden fungere som spion eller stikker. Ansøgeren skulle videregive informationerne til militæret, som så kunne gribe ind, hvis det var nødvendigt. Ansøgeren har aldrig videregivet oplysninger om nogen eller anmeldt nogen. Han har blot givet advarsler til folk. Ansøgeren var klædt i civilt tøj, når han arbejdede for Basij, og han bar walkie talkie, knippel og peberspray. Ansøgeren har også modtaget militærtræning, hvor han bar uniform og gevær. Ansøgeren stoppede med at arbejde for Basij, da han var omkring 16½ eller 17 år gammel. Da ansøgeren stoppede med at være aktiv for Basij militsen, begyndte han at modtage trusler fra efterretningstjenesten. Efterretningstjenesten opsøgte ansøgerens bopæl fire gange. Den første opsøgning skete 8-9 måneder før ansøgerens udrejse af Iran, mens den sidste opsøgning skete én dag før ansøgerens udrejse. Når efterretningstjenesten opsøgte bopælen, truede de ansøgerens far med, at ansøgeren ville blive tilbageholdt og udsat for grove fysiske overgreb. Da ansøgerens bopæl blev opsøgt for fjerde gang, var ansøgeren ude i landbruget. Ansøgeren fik at vide af sin ven [A], at efterretningstjenesten havde været på bopælen. Ansøgeren tog hjem til bopælen dagen efter, hvor han opholdt sig i omkring én time, hvorefter han påbegyndte sin udrejse af Iran. Ansøgeren er, siden sin indrejse i Danmark, konverteret til kristendommen. Han er blevet fast kirkegænger, og han har overbevist andre om, at de skal begynde at gå i kirke. Ansøgeren er endvidere blevet en del af International Christian Fellowship. Ansøgeren er endnu ikke blevet døbt. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han har en konflikt med Basij-militsen eller med myndighederne til grund. Flygtningenævnet har blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om hvor mange gange, han er blevet truet med fængsling, hvad myndighedernes ærinde var, da hans bopæl blev opsøgt dagen før, han udrejste, og hvem der fortalte ham om dette. Til den første samtale med Udlændingestyrelsen har ansøgeren forklaret, at han kun var blevet truet med fængsling, hvis han ikke meldte sig ind i Basij-militsen igen, da hans bopæl blev opsøgt sidste gang, ligesom det var hans far, der fortalte ham det. Til gensamtalen har ansøgeren forklaret, at han to gange er blevet truet med fængsling, at han ikke havde fået besked på at melde sig ind i Basij igen, og at det var [A], der fortalte ham om myndighedernes sidste besøg på hans bopæl. Ansøgeren er ikke blevet indkaldt til aftjening af militærtjeneste. Hertil kommer, at sanktionerne for udeblivelse til militærtjeneste efter Nævnets baggrundsoplysninger, herunder bilag 670, notat af 13. januar 2017 fra Udenrigsministeriet, er begrænset til, at man ikke uden videre kan tage kørekort, ligesom det ikke har betydning for sanktionen, at den udeblevne tillige er udrejst illegalt. Videre fremgår det af Nævnets baggrundsoplysninger, at straffen for illegal udrejse af Iran er bøde eller fængsel i 1-3 år. Det forhold, at ansøgeren har deltaget i KDPI-arrangementer, idet ansøgeren har deltaget i fejringen af det kurdiske nytår og af kurdiske mærkedage, kan ikke i sig selv begrunde asyl, da der alene er tale om sociale aktiviteter af yderst begrænset omfang. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på karakteren af de billeder af disse aktiviteter, der er slået op på ansøgerens Facebookprofil, og at profilen ikke er oprettet i ansøgerens eget navn. De generelle forhold for iranske kurdere er ikke af en karakter, der er omfattet af udlændingelovens § 7. Ansøgeren har først under nævnsmødet forklaret, at han er konverteret til kristendommen. Til gensamtalen den 1. februar 2017 har ansøgeren oplyst, at han er sunnimuslim. Uagtet ansøgeren den 9. juni 2016 blev tilmeldt et 3 måneders dåbsforberedende kursus, er han ikke blevet døbt, og ansøgerens kristne aktiviteter har været meget begrænsede siden primo 2017, herunder har han ikke været i kirke siden dette tidspunkt. Ansøgerens redegørelse for sine refleksioner omkring sin konvertering har været generel og præget af oplevelser af social karakter. Hertil kommer, at ansøgeren ikke har fortalt sin familie om sin konvertering, ligesom hans Facebookprofil ikke indeholder kristent materiale. Ansøgeren har i øvrigt under nævnsmødet forklaret, først, at der var kristent materiale på hans Facebookprofil, senere, at dette ikke var tilfældet. På denne baggrund finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hans konvertering er reel. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/335/JHB.
