Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra Sarpol-e Zahab, Kermanshah-provinsen, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet af myndighederne, idet de beskylder ansøgeren for at være involveret i Komalah-partiet. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hans farbror, som er aktiv i Komalah-partiet, flyttede til Irak for fem år siden. Omkring et år inden ansøgerens udrejse besøgte ansøgerens farbror ansøgerens familie. Ansøgerens far vidste på det tidspunkt ikke, at farbroren var aktiv for Komalah. Omkring en uge efter farbrorens besøg blev ansøgerens far stoppet på gaden af myndighederne, der fortalte faren, at hans bror var politisk aktiv, og at myndighederne var bekendt med, at farbroren havde været på besøg hos ansøgerens familie. Det var på det tidspunkt, at ansøgerens familie blev bekendt med, at de blev overvåget af myndighederne. Omkring [en dato i] sommeren 2015, tre-fire måneder efter, ansøgerens farbror havde besøgt ansøgerens familie, rejste ansøgeren til Irak for at arbejde, fordi det var nemmere at tjene penge der. Ansøgeren skulle have arbejdet som chauffør for et privat firma, men da ansøgeren kom til Irak sagde han nej til jobbet, da firmaet ikke levede op til deres løfter. Ansøgeren boede efterfølgende nogle dage hos nogle venner, hvorefter han tog videre og besøgte sin farbror, som boede på Komalahs base lidt udenfor Sulaymaniyah i Irak. Ansøgeren var hos sin farbror i 10 dage. Ansøgeren tog herefter hjem til Iran. Da ansøgeren kom hjem, fortalte hans mor, at civilklædte betjente havde været på bopælen med en ransagningskendelse dagen før, han kom hjem, og spurgt efter ham. Ansøgeren pakkede herefter sine ting og tog med det samme over til sin faster i Karaj, hvor han opholdt sig i 20-21 dage, hvorefter han udrejste af Iran. I den periode talte ansøgeren i telefon med sin søster, som fortalte, at myndighederne havde været på bopælen og spørge efter ham omkring 10 dage efter, han var rejst til fasteren. Efter udrejsen af Iran har ansøgeren af sin familie fået at vide, at myndighederne har været på bopælen tre gange for at lede efter ham. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han i 1394 (2015) har været udsat for et trafikuheld, og at han efterfølgende har været stofmisbruger, både af metadon og hash. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han som følge heraf lider af hukommelsestab. Ansøgeren har oplyst, at han inden mødet i Flygtningenævnet har røget hash, fordi han ellers ikke ville kunne gennemføre mødet. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen forekommer divergerende, konstrueret og usandsynlig. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om antallet af de angivelige opsøgninger fra efterretningstjenesten og omstændighederne herved. Til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 oplyste ansøgeren, at hans bopæl blev opsøgt i alt tre gange, hvoraf to af disse var mens han var i Irak, og den sidste var efter ansøgeren kom til Danmark, hvor han til asylsamtalen [i vinteren] 2017 oplyste, at myndighederne siden sidste samtale havde opsøgt og ransaget bopælen yderligere to gange, og at bopælen sammenlagt havde været opsøgt fire gange. Foreholdt denne divergens til asylsamtalen bemærkede ansøgeren, at hans families bopæl kun havde været opsøgt en gang siden den sidste samtale i Udlændingestyrelsen, og at hans far var blevet stoppet en enkelt gang. Efterfølgende ændrede ansøgeren sin forklaring og oplyste, at myndighedernes opsøgning af faren nok fandt sted før oplysnings- og motivsamtalen. Til mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at bopælen blev opsøgt tre gange, og at ansøgerens far blev standset på gaden af efterretningstjenesten og taget med til afhøring, hvilket skete efter ansøgerens indrejse i Danmark. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt hans venner er blevet opsøgt af myndigheder, idet han til oplysnings- og motivsamtalen oplyste, at hans venner var blevet opsøgt af myndighederne, mens han til asylsamtalen og for Flygtningenævnet har oplyst, at hans venner ikke er blevet opsøgt af myndighederne. Flygtningenævnet finder ikke, at divergenserne, henset til deres karakter, kan forklares ud fra det oplyste om ansøgerens helbredsmæssige forhold. Flygtningenævnet finder det tillige ikke troværdigt, at ansøgeren valgte at besøge sin farbror i 10 dage på Komalahs base i Irak, henset til, at hans far havde advaret ham mod det og sagt, at det var livsfarligt, henset til ansøgerens oplysninger om, at han og hans familie var blevet bekendt med, at myndighederne overvågede ham. Flygtningenævnet finder det endvidere mindre sandsynligt, at ansøgeren skulle have boet på Komalahs base hos onklen i Irak, henset til det oplyste om basens karakter, og herunder, at den var bevogtet af vagter, og at ansøgeren ikke ønskede at have noget med Komalah at gøre. På denne baggrund finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Oplysningerne om ansøgerens helbredsmæssige forhold og de generelle forhold for kurdere i Iran kan ikke føre til en ændret vurdering heraf. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/334/MGO
