Nævnet hjemviste i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2001. (§ 49 a-sag)
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk kurder fra Baneh, Iran. Klageren har oplyst, at han siden sin indrejse i Danmark er konverteret til kristendommen. Klageren har været medlem af det iranske kommunistiske parti, Hezbeh Kommunist Kargari Iran, siden 1997. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, fordi han har været politisk aktiv i Iran. Klageren har desuden modtaget en dom på 15 års betinget fængsel for sine politiske forhold, og han frygter at skulle afsone denne, hvis han vender tilbage. Klageren har videre som asylmotiv henvist til, at han frygter de iranske myndigheder, fordi han har været politisk aktiv efter sin indrejse i Danmark. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har været medlem af Arbejdernes Kommunistiske Parti i Iran siden 1997. Partiet er ulovligt i Iran. Klageren blev i 1990 tilbageholdt af de iranske myndigheder. Det fremgår af referatet fra Flygtningenævnets behandling af klagerens asylsag i 2003, at klageren igennem en medindsat fik kendskab til og sympati for kommunistpartiet. Klageren blev medlem i 1997. Fra 1997 rejste klageren fire gange frem og tilbage mellem Iran og Irak på vegne af partiet. Klagerens opgave var at uddele propaganda og holde demonstrationer. Klageren hentede de løbesedler som han uddelte i Irak. Materialet bestod af systemkritiske løbesedler som blandt andet omhandlede kvindeundertrykkelse. I klagerens hjemby var der 50 til 60 medlemmer af partiet. Klageren var i fællesskab med to andre ledere af partiet i hjembyen. Da medlemmerne var bange for at blive opdaget, afholdt de partimøderne privat eller i parken. Klageren deltog i 1998 i en demonstration til fordel for Abdullah Öcalan. Demonstrationen blev afholdt med myndighedernes tilladelse på den betingelse, at der blev råbt anti-amerikanske slogans. Klageren råbte også slogans mod regimet under demonstrationen. Ca. en måned efter demonstrationen blev klageren anholdt af myndighederne, idet han var set på en videooptagelse af demonstrationen. Klageren blev stillet for en dommer, og blev idømt en straf på 1 år og 1 dags fængsel, samt 15 års betinget fængsel. Klageren blev herefter løsladt. Klageren blev under sit ophold i fængslet udsat for fysiske overgreb. I klagerens forklaring under denne sag fremgår videre, at inspektøren på den skole som klageren gik på i løbet af oktober eller november 2001 fandt politiske løbesedler i klagerens taske. Klageren forlod samme dag skolen, og han tog ophold hos sin fætter. Efter nogle dage fortalte klagerens mor ham, at myndighedspersoner havde opsøgt familiens bopæl og sagt, at ansøgeren skulle melde sig på politistationen. Klageren rejste dagen efter til Orumieh og herfra videre til Tyrkiet. Efter klagerens indrejse i Danmark, har han deltaget i demonstrationer mod det iranske styre foran den iranske ambassade. Klageren har deltaget i denne slags demonstrationer seks til syv gange. Klageren har også skrevet seks til syv artikler for kommunistpartiet, som er udgivet i kommunistiske blade i England og Tyskland. Klageren har desuden holdt to taler foran Rådhuset i København i forbindelse med demonstrationer imod det iranske styre. Klageren har under mødet i Flygtningenævnet oplyst, at hans mor er født i Grækenland, at han flere gange har været i Grækenland, og at han taler græsk. Hans mor er statsborger i Grækenland. Flygtningenævnet finder, at Udlændingestyrelsen skal foretage en fornyet behandling af sagen efter en undersøgelse af klagerens oplysninger i relation til hans statsborgerskabsretlige forhold til Grækenland. Det bemærkes i øvrigt, at Flygtningenævnet ikke herved har taget stilling til, hvorvidt klageren opfylder betingelserne for opholdstilladelse uanset, om oplysningerne om hans asylmotiv kan lægges til grund. Flygtningenævnet hjemviser derfor sagen.” Iran/2017/320/JHB
