Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran.. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra [landsbyen A], [området B], Sarpol-e- Zahab, Kermanshah, Iran. Ansøgeren har sympatiseret med og været aktiv for KDPI i Iran i en periode fra [sommeren] 2014 til sin udrejse af landet [i sommeren] 2015. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive tortureret, fængslet livsvarigt eller at blive henrettet, fordi han har været politisk aktiv for KDPI. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans far tidligere har været fængslet i Iran i seks år på grund af anklager om politisk samarbejde med oppositionspartierne. Ansøgerens far blev løsladt, da ansøgeren var ni år. Ansøgeren har haft et had til det islamiske styre siden den uretmæssige fængsling af hans far. Ansøgerens interesse for politik blev vakt i [sommeren] 2014. Ansøgerens farbror i Italien arrangerede et møde i Irak mellem ansøgeren og en person ved navn [C], som er medlem af KDPI i Irak. [C] satte ansøgeren i forbindelse med [D] i Iran. [D] fik ansøgerens telefonnummer og kontaktede ansøgeren, når han havde brug for hans hjælp. Ansøgeren uddelte løbesedler, som [D] skaffede, i Sarpole Zahab i forbindelse med KDPI’s omkring syv årlige mærkedage. Ansøgeren skrev herudover forskellige slagord og opråb på mure. Ansøgeren har delt løbesedler ud og skrevet på mure 10 til 12 gange i alt. [I sommeren] 2015 kontaktede ansøgerens far ham telefonisk og oplyste, at myndighederne havde været på familiens bopæl. Ansøgeren boede selv hos sin morbror. Myndighederne havde anholdt [D], som havde indrømmet, at han havde været politisk aktiv sammen med ansøgeren, hvorfor ansøgerens far bad ansøgeren om at gå under jorden. Ansøgeren tog med bil, bus og taxa til en landsby nær grænsen til Tyrkiet. Herfra gik han med en menneskesmugler og 12 til 13 andre personer over grænsen. Ansøgeren har i Danmark været politisk aktiv på Facebook, hvor ansøgeren har slået billeder op af KDPI’s ledere og information om partiets arrangementer, ligesom han har deltaget i demonstrationer ved den iranske ambassade i København imod det iranske styre. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgerens far blev fængslet og afsonede en straf for spionage og smugleri, da ansøgeren var barn, men lægger samtidig i overensstemmelse med ansøgerens forklaring herom til grund, at ansøgeren ikke har haft problemer som følge af faderens fængsling. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han har været politisk aktiv i Iran, til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvem han talte åbent om KDPI med. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke har været i stand til at forklare overbevisende om baggrunden for sin interesse for KDPI. Flygtningenævnet finder således, at ansøgerens forklaring om, at den drivende faktor for hans politiske interesse var fængslingen af faderen i perioden fra ansøgeren var tre til seks år, og forklaringen om, at han alene kunne ringe til sin farbror i Italien for at få viden om KDPI og blive sat i forbindelse med KDPI ikke forekommer overbevisende, ligesom forklaringen om hans motivation ikke står mål med hans vedholdenhed og handlinger. Endelig finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring om anholdelsen af [D] og [D]’s angivelse af ham samt efterretningstjenestens bestræbelser på at få fat i ansøgeren forekommer mindre sandsynlig. Det forekommer således mindre sandsynligt, at ansøgeren slet ingen viden har om anholdelsen af [D] og det videre forløb samt oplysninger om [E], hvis han reelt var KDPI-sympatisør og havde kontakter i KDPI. Det forekommer endvidere mindre sandsynligt, at efterretningstjenesten ikke bare opsøgte ham selv på hans opholdssted i nabolandsbyen i stedet for at opsøge ham hos hans forældre, hvor han ikke var, og derved give hans far mulighed for at advare ham uden, at efterretningstjenesten i det mindste overvågede faren eller lignende. Det ændrer ikke herved, at ansøgeren har foranlediget fremsendt en erklæring, der fremstår som sendt fra KDPI i Frankrig via en svensk server, til sin advokat. Flygtningenævnet tilsidesætter derfor ansøgerens forklaring om hans politiske aktiviteter i Iran og finder på den baggrund, at ansøgeren ikke var profileret, da han forlod Iran. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer lægger herefter til grund, at ansøgerens interesse for KDPI er konstrueret til brug for sagen. Dette flertal finder, at ansøgerens demonstrationer foran den iranske ambassade og hans opslag på Facebook ikke har profileret ham i en sådan grad, at han risikerer asylbegrundende forfølgelse i Iran. Flertallet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren står som en blandt flere foran ambassaden, og at hans opslag herom og andre billeder - udover billeder af det kurdiske flag - på Facebook først er lagt op for ganske nylig samt, at han selv råder over sin Facebook profil. Flertallet lægger derfor efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring til grund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er profileret som modstander af det iranske regime på en sådan måde, at han risikerer asylbegrundende forfølgelse. På denne baggrund finder Flygtningenævnets flertal, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse”. iran/2017/310/MAD.
