Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder fra (…), Iran. Ansøgeren har oplyst, at han efter sin ankomst til Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har været politisk aktiv for KDPI fra 2004. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet, da han har været politisk aktiv for KDPI. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, da han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han efter et skænderi med sin far, rejste til Irak i 2004, da han ønskede at tilslutte sig KDPI. Ansøgeren boede hos og fik undervisning af KDPI, mens han opholdt sig i Irak. Efter to til tre måneder blev ansøgeren hentet af sin far og ført tilbage til Iran. Samme dag, som ansøgeren og faren vendte tilbage til Iran, blev ansøgeren anholdt af de iranske myndigheder. Ansøgeren var tilbageholdt i omkring en måned, fordi han havde opholdt sig hos KDPI. Ansøgeren blev løsladt mod kaution. Ansøgeren boede herefter hos sine forældre, mens han afventede en retssag for sit tilhørsforhold til KDPI. Ansøgeren fortsatte sine politiske aktiviteter for KDPI. Ansøgeren uddelte politisk materiale og hvervede medlemmer for partiet. Uddelingen af det politiske materiale skete hver anden til tredje måned, og foregik oftest på mærkedage. Materialet bestod af løbesedler med korte tekster. Ansøgeren rejste i 2005 eller 2006 til Irak igen, for at finde et arbejde. Ansøgeren besøgte i denne forbindelse KDPI. Ansøgeren rejste efter to til tre måneder tilbage til Iran, hvor han blev tilbageholdt af myndighederne. Ansøgeren var tilbageholdt i to til tre dage, hvorefter han blev løsladt med oplysninger om, at han skulle afvente en retssag. Efter omkring seks måneder blev ansøgeren tilsagt til at møde i retten. Ansøgeren blev tilsagt flere gange, men han mødte ikke op, da han var flygtet til byen Mahabad. Her boede ansøgeren med sin onkel. Ansøgeren blev idømt fire og et halvt års fængsel for sit tilhørsforhold til KDPI. Ansøgeren har ikke modtaget dommen eller afsonet denne. Ansøgeren var gået under jorden i Mahabad i omkring et år, før han udrejste i marts 2009 til Norge. Ansøgeren fik afslag på sin asylansøgning i Norge den 25. august 2010, og han blev udsendt til Iran [i foråret] 2014. Ansøgeren blev tilbageholdt i fire til fem dage i byen Uromieh, og han blev i den forbindelse udsat for fysiske overgreb i form af slag. Da ansøgeren skulle for retten, lykkedes det ham at flygte fra myndighederne. Ansøgerens forældres bopæl er efterfølgende blevet opsøgt af myndighederne, hvor de har spurgt efter ansøgeren. Ansøgeren blev efterfølgende idømt tre års fængsel in absentia for aktiviteter på internettet. Ansøgeren har i forhold til sin konversion forklaret, at han begyndte at stifte bekendtskab med kristendommen, da han var i Norge, og at han blev interesseret i kristendommen efter sin indrejse i Danmark. Da ansøgeren kom til Danmark, begyndte han at gå i kirke og læse bøger om kristendommen. Ansøgerens familie er er troende muslimer, og ansøgerens far tvang ansøgeren til at praktisere islam. Ansøgeren begyndte i januar 2015 at gå i Frederikshavn Center Kirke. Ansøgeren kom i kirken hver søndag i tre måneder, men han forstod ikke, hvad der blev sagt under gudstjenesten, da denne foregik på dansk. Ansøgeren flyttede herefter til Center Holstebro, hvor han mødtes med sine venner to gange om måneden i tre til fire måneder for at tale om kristendommen. Ansøgeren blev herefter overflyttet til Center Sandholm, hvor han gik i kirke hver søndag i kirken i Hillerød. Ansøgerens familie, venner og slægtninge er bekendt med ansøgerens interesse for kristendommen. De har fået dette at vide, da ansøgeren har fortalt sin bror om sin interesse. Broren har herefter fortalt det videre til hele familien. Ansøgeren har herudover lagt religiøse billeder ud på Facebook. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring kan tilsidesættes som utroværdig, idet den på væsentlige punkter indeholder divergenser. Han har således blandt andet over for de norske og danske myndigheder, herunder for nævnet, forklaret forskelligt om, hvornår og hvor længe han har opholdt sig i Irak, om antallet af anholdelser og tilbageholdelser i Iran, begrundelserne for og længden af de ham overgåede domme samt sit kendskab hertil. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren overfor nævnet har erkendt, at de af ham i Norge fremlagte domme var falske, men undskyldt dette med, at han på tidspunktet for fremlæggelsen hverken var bekendt med længden af straffene, eller at dommene var falske. Desuagtet havde ansøger dog allerede inden fremlæggelsen af disse domme overfor de norske myndigheder oplyst, hvad han var straffet for og længden af straffene. Endvidere finder nævnet ikke at kunne lægge ansøgers forklaring om at være konverteret til kristendommen til grund. Dette skal dels ses i lyset af nævnets vurdering af ansøgers generelle troværdighed, og dels i lyset af ansøgers forklaring om sin kun periodevise interesse for kristendommen, samt at ansøger har udvist et begrænset kendskab til kendskab hertil. I relation til ansøgers oplysninger om at være profileret som kristen og politisk aktiv på Facebook bemærkes, at han på dette medie ikke optræder under eget navn. Herefter finder nævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøger har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i en risiko for overgreb eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/309/JHB.
