Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig ansøger fra Iran. Indrejst i 2015.
Ansøgeren er etnisk kurder og konverteret til kristendommen. Ansøgeren er fra Mariwan, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder, fordi han har medvirket i en dokumentarfilm om kurderes levevilkår i Iran. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han i 1385 (svarende til 2006) indvilligede i at medvirke i en dokumentarfilm. Filmen blev optaget i løbet af 1385-1386 (svarende til 2006-2007) og blev offentliggjort i 1388-1389 (svarende til 2009-2010). I 1389 (svarende til 2010) blev ansøgeren indkaldt til en samtale hos den iranske efterretningstjeneste, som afhørte ham om dokumentarfilmen. Han blev tilbageholdt i fire dage og blev løsladt på betingelse af, at han stoppede med at opholde sig i grænseområdet mellem Iran og Irak. Ansøgeren har som yderligere asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder, fordi han er medlem af Basij, som ville udsende ham til Syrien. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han formelt blev medlem af Basij i [foråret] 2015. Han var tilknyttet Imam Hossein brigaden i området [en iransk by]. Han var vagt foran en våbenfabrik i Teheran og chauffør i en periode. Han var også i en anden by, Qaswin, hvor han modtog våbentræning. [I efteråret] 2015 fortalte en overordnet, der også var hans ven, ansøgeren, at han skulle sendes til Syrien. [I efteråret] 2015 udrejse ansøgeren af Iran. Ansøgerens ægtefælle er blevet opsøgt af de iranske myndigheder adskillige gange herefter. Ansøgeren har endelig som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder, fordi han er konverteret til kristendommen. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han begyndte at interessere sig for kristendommen to til tre måneder efter sin indrejse i Danmark. Han blev døbt [i foråret] 2016. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har haft asylbegrundende problemer i Iran på grund af sin deltagelse i en dokumentarfilm om kurdernes forhold. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøger, uanset om han er blevet afhørt af myndighederne i anledning af filmen, har forklaret, at han blev løsladt efter afhøringen og tillige ved en af samtalerne med Udlændingestyrelsen har forklaret, at han ikke frygtede myndighederne efter løsladelsen, og at han heller ikke oplevede problemer i den anledning i perioden fra 2010 til udrejsen i 2015. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt han blev løsladt af myndighederne, fordi han underskrev en erklæring, hvor han indrømmede alt og lovede ikke at udrejse af landet, som forklaret under nævnsmødet, eller om han blev løsladt, fordi han nægtede alt, som skrevet i asylskemaet. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgeren har et asylbegrundende forhold til myndighederne, fordi han har været medlem af Basij og er deserteret derfra. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, hvordan han blev medlem af Basij og Imam Hossein brigaden forekommer usandsynlig. Det forekommer således usandsynligt, at ansøgeren, der var imod det iranske styre, skulle søge optagelse hos Basij, og at Basij skulle optage ham, når det efter hans egen forklaring var myndighederne bekendt, at han havde deltaget i den systemkritiske dokumentarfilm om kurdernes forhold. Det forekommer endvidere usandsynligt, at ansøgeren skulle søge optagelse hos Basij, hvor han skulle deltage i kamptræning, fordi hans ene ben var skadet, således at han ikke kunne få andre jobs. Endelig er ansøgerens forklaring om sin optagelse i Imam Hossein brigaden ikke understøttet af baggrundsoplysningerne, herunder UM notat af 11. februar 2013 om brigaden, hvoraf det fremgår, at Imam Hossein brigaden består af krigsveteraner. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han er deserteret fra Basij, til grund. Den omstændighed, at ansøgeren har fremlagt et ID-kort fra Imam Hossein brigaden i Basij, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved lagt vægt på, at der efter baggrundsoplysningerne er en relativ høj forekomst af dokumentforfalskninger i Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han er blevet overbevist kristen til grund. Flygtningenævnets bemærker i den forbindelse, at ansøgeren efter bevisvurderingen udrejste af Iran uden at være konkret forfulgt, og at han i Danmark har forklaret, at han først lærte kristendommen at kende to måneder efter indrejsen i Danmark, men at det fremgår af oplysninger fra Tyskland, at ansøgeren der har oplyst, at han er kristen. Ansøgeren har ikke været i stand til at redegøre for oplysningerne fra Tyskland sammenholdt med oplysningerne i Danmark, og Flygtningenævnet finder, at oplysningerne fra Tyskland ikke alene er et udtryk for, at ansøgeren ikke længere følte sig som muslim og derfor angav at være kristen, som forklaret af ansøgeren under nævnsmødet. Ansøgeren har ikke under nævnsmødet været i stand til at redegøre nærmere for den frikirke, som han er døbt i, sit dåbsforløb eller sine refleksioner i forbindelse med dette. Ansøgeren har heller ikke været i stand til på en overbevisende måde at redegøre for sin egen kristne overbevisning og for sine kristne refleksioner. Han har således navnlig henvist til, at han er blevet befriet for sine synder, og til at han tror på, at Jesus er Guds søn. Uanset, at ansøgeren under nævnsmødet var i stand til at redegøre for de kristne højtider og genfortælle dele af biblen mv., finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke på en troværdig og overbevisende måde har redegjort for, at hans dåb og deltagelse i gudstjenester mv. er udtryk for en reel religiøs overbevisning, men at dette fremstår som tillært og konstrueret til lejligheden. Der er herefter ikke tale om en reel konvertering til kristendommen. Den omstændighed, at ansøgeren for ca. 10 måneder siden oprettede en åben facebook-profil, hvor han skriver om blandt andet kristendom, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han med facebook-profilen har profileret sig over for de iranske myndigheder på en sådan måde, at dette kan begrunde asyl. Det bemærkes i øvrigt, at ansøgeren har to facebook-profiler, at ingen af profilerne er i hans eget navn, og at han har forklaret utroværdigt om profilerne herunder om, at han oprettede den seneste profil, fordi han havde glemt koden til den første profil, hvilket er usandsynligt, da ansøgeren med sin første profil har accepteret en venneanmodning fra sin anden profil. På ovennævnte baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. iran/2017/307/DTO
