Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og fra [byen A] i Sarpol-e Zahab, Iran. Ansøgeren har frem til sin ud-rejse boet i Irak. Ansøgeren var muslim, da han boede i Iran, men er efter sin indrejse i Danmark konverteret til kristendommen. Ansøgeren har efter sin udrejse af Iran været politisk aktiv, idet han deler sine meninger om kurderes rettigheder via det sociale medie, facebook. Ansøgeren har ikke i øvrigt været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive halshugget, idet hans mor er efterstræbt af den iranske efterretningstjeneste, og idet han selv har udtryk sig negativt om det iranske styre. Ansøgeren har videre henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet eller fængslet, idet han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hans mor, [W], havde problemer med den iranske efterretningstjeneste, idet hendes bror, [T], der bor i Schweiz, har udført politiske aktiviteter, som har fået konsekvenser for hende. [T] er leder for en humanitær organisation, som forsvarer kudernes rettigheder. Han har blandt andet udtalt sig til [mediet A] og til to kurdiske TV-stationer, der hedder [mediet B] og [me-dier C]. Den iranske efterretningstjeneste har derfor udsat ansøgerens mor, [W], for trusler. Ansøge-ren og hans mor besluttede sammen at udrejse af Iran. Ansøgeren har videre forklaret, at han efter sin udrejse af Iran har delt sin holdning om kurdernes rettigheder på sin egen side på det sociale medie, facebook. Han har derudover oprettet en facebookside med navnet ”[Z]”, hvor han videregi-ver oplysninger om forholdende i Iran. Ansøgeren har til støtte for sit nye asylmotiv forklaret, at han begyndte gik i kirke første gang omkring en uge efter han indrejste i Danmark, fordi en af hans venner havde spurgt ham, om han ville med til et arrangement i kirken. Ansøgeren kunne godt lide stemningen og begyndte herefter at komme fast i kirken. Ansøgeren er [i sommeren 2016] blevet døbt i [kirken F]. Ansøgeren er konverteret, fordi kristendommen gav ham ro. Flygtningenævnet har ikke kunnet lægge ansøgerens mor, [W’s], forklaring om, at hun og børnene er blevet truet af efter-retningstjenesten, til grund. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke ved sin udrejse af Iran havde en asylbegrundende konflikt, hvilket ligeledes understøttes af, at ansøgeren aldrig er blevet opsøgt af de iranske myndigheder, og at han udrejste legalt af Iran på eget pas. An-søgeren har begrænset kendskab til kristendommen, har fået yderst begrænset dåbsforberedende undervisning og læser kun sporadisk i biblen. Ansøgeren har videre ikke kunnet redegøre for den eller de faktorer, der har ført til hans konvertering. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgerens konvertering til kristendommen ikke er reel. Et flertal af Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren har delt, linket til og opslået en række politiske budskaber på sin Facebookside. Han påbegyndte denne aktivitet, mens han befandt sig i Tyrkiet. Flertallet har lagt vægt på, at ansøgerens Facebook, der er offentlig, er oprettet i navnet [P] og ikke i ansøgerens eget navn. På denne bag-grund, og da ansøgeren ikke er profileret i forhold til de iranske myndigheder, finder flertallet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at de iranske myndigheder er bekendt med ansøgerens opslag eller kan identificere ham på baggrund af hans Facebookprofil. Ansøgeren har herefter ikke sand-synliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, om-fattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændinge-styrelsens afgørelse.” Iran/2017/305/SOL
