Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra [en mindre landsby], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, men han sympatiserer med KDPI. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevende til Iran frygter, at han skal aftjene militærtjeneste, og at de iranske myndigheder straffer ham, fordi han har unddraget sig militærtjeneste. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans far har været politisk aktiv, og at hans far døde i 2005 som konsekvens af sine politiske aktiviteter. Da ansøgeren var omkring 18 år i 2011/2012, modtog han den første indkaldelse til militæret. I løbet af samme uge modtog han yderligere indkaldelser til militæret, og desuden spurgte myndighedspersonerne efter ham i landsbyen. På samme dag, som sidste indkaldelse blev overleveret, valgte myndighederne at hverve ansøgerens bror i stedet for ansøgeren, fordi ansøgeren ikke havde efterlevet deres indkaldelser. Hans farbror forsøgte at betale sig fra, at myndighederne tog hans bror med, men myndighederne nægtede at modtage betalingen. Ansøgeren oplevede ikke efterfølgende problemer med de iranske myndigheder inden sin udrejse af Iran i [efteråret] 2015. Ansøger har som asylmotiv ligeledes henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at de iranske myndigheder straffer ham, fordi han har publiceret billeder på Facebook af den iranske leder, Ayotollah Khamenei. Ansøger har til støtte herfor oplyst, at han i Iran slog to hånlige billeder af den iranske leder, Ayotollah Khamenei, op på sin Facebook profil, og at han i Danmark fortsat er aktiv på Facebook, hvor han har lagt andet politisk materiale ud. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han først oprettede sin Facebookprofil i Danmark og ikke har lagt noget ind på Facebook tidligere. Han har ikke oplevet konflikter med de iranske myndigheder som konsekvens heraf. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret upræcist, afglidende og divergerende. Vedrørende ansøgerens fars aktiviteter for KDPI lægger nævnet til grund, som forklaret af ansøgeren, at faren blev slået ihjel, da ansøgeren var omkring 11 år, at ansøgeren i den første tid herefter få gange blev afhørt af myndighederne om farens aktiviteter, men at myndighederne herefter ikke henvendte sig herom. Den næste henvendelse fra myndighederne fandt sted, da ansøgeren var fyldt 18 år, og det drejede sig om, at ansøgeren skulle aftjene værnepligt. Ansøgeren efterkom ikke indkaldelserne, hvorefter ansøgerens lillebror blev taget med af myndighederne. Ansøgeren har forklaret divergerende om, på hvilket tidspunkt hans mor flyttede til sin familie og om årsagen hertil. Ansøgeren har ligeledes forklaret divergerende om antallet af henholdsvis skriftlige og personlige henvendelser fra myndighedernes side vedrørende ansøgerens værnpligt. På den baggrund kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at henvendelserne til ansøgeren og medtagelsen af hans bror drejede sig om andet og mere end aftjening af værnepligt. Efter oplysningerne om strafniveauet for militærunddragelse i Iran er der ikke grundlag for at fastslå, at ansøgeren risikerer uforholdsmæssig straf for unddragelse af værnepligt. Ansøgeren har under asylsamtalen i Udlændingestyrelsen fremvist sin Facebook-profil og en række billeder, som han har lagt på Facebook, med fornærmeligt indhold af Ayotollah Khamenei. På dette tidspunkt fremgik det, at profilen kun var tilgængelig for ansøgerens venner på Facebook. Ansøgeren havde da mere end 1.000 venner, og han har angiveligt nu over 2.000 venner på Facebook. Ansøgeren har for nævnet forklaret, at hans Facebookprofil på nuværende tidspunkt er offentlig tilgængelig. Det fremgår af Facebookprofilen, at ansøgeren anvender sit kælenavn, og han har forklaret, at hans venner, familie og folk i landsbyen med omkring 100 husstande kender ham under dette kælenavn. Ansøgeren har ved nævnsmødet oplyst, at han på et tidspunkt har modtaget en trussel via Messenger vedrørende billederne. Ansøgeren har forklaret afglidende om indholdet af truslen, han har ikke kunnet oplyse hverken om afsenderens navn, eller hvornår han modtog truslen, og han har angiveligt blokeret den pågældende og har ikke gemt meddelelsen. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at billederne på Facebook er kommet til myndighedernes kundskab. Under disse omstændigheder, og idet ansøgeren fremstår som politisk uprofileret, finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/303/EMU
