Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk ahwasi araber og sunni muslim fra Iran. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive dræbt af den iranske efterretningstjeneste, Ittilats, fordi han har været politisk aktiv for partiet Al Wefaq, der arbejder for at forbedre det arabiske mindretals levevilkår i Iran. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han har været sympatisør og aktiv for partiet Al Wefaq. Ansøgeren har forklaret, at efterretningstjenesten truede ham på livet gennem hans forældre, de da fandt løbesedler i hans families hus, som de formodede var hans, efter de tidligere havde advaret ham imod at udføre aktiviteter for partiet. Ansøgeren har videre forklaret, at han tre år tidligere havde uddelt løbesedler for Al Wefaq tre gange, og at han også tidligere deltog i demonstrationer med Al Wefaq. Tredje gang han uddelte løbesedler, blev han opdaget af efterretningstjenesten og tilbageholdt i 14 dage. Tre år senere blev ansøgeren forsøgt opsøgt af efterretningstjenesten på sin bopæl. Efterretningstjenesten fortalte ansøgerens far, at ansøgeren ikke skulle deltage i politisk aktivitet, herunder den kommende demonstration. Ansøgeren blev forsøgt fanget og truet på livet af efterretningstjenesten i foråret 2014, efter at to unge mennesker han ikke kendte, tilfældigvis løb igennem hans families hus under deres flugt fra efterretningstjenesten, og efterlod deres løbesedler i huset. Herefter flygtede ansøgeren ud af Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet bemærker herved helt overordnet, at ansøgeren har forklaret afglidende og divergerende på centrale spørgsmål vedrørende hans asylmotiv, ligesom han har været upræcis i tidsangivelser. Han har således til oplysnings- og motivsamtalen oplyst, at han blev anholdt på en ukendt dato i 1996, mens han til asylsamtalen har oplyst, at han blev anholdt enten i 1997, 2004 eller 2007. Han har endvidere forklaret divergerende om, hvor gammel han var, da myndighederne opsøgte ham på bopælen og advarede ham mod at deltage i fremtidige demonstrationer, idet han til oplysnings- og motivsamtalen har oplyst, at han var 23 år, da dette skete, mens han til asylsamtalen har oplyst, at han var 21 år. Nævnet bemærker, at der efter ansøgerens forklaring er forløbet en periode fra 2001 frem til episoden i foråret 2014 uden, at ansøgeren efter det oplyste har haft aktiviteter, der har bragt ham i myndighedernes søgelys. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgerens forklaring om den begivenhed i foråret 2014, der udløste hans flugt, må anses for bemærkelsesværdig, idet de personer, som angiveligt flygtede gennem ansøgerens forældres hus, må antages at have været observeret af de myndighedspersoner, som forfulgte dem, hvorfor det må anses for mindre troværdigt, at myndighedspersonerne, da de konstaterer, at de flygtende har efterladt løbesedler, straks mistænker ansøgeren og dennes familie for politiske aktiviteter. Flygtningenævnet finder efter en samlet konkret vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv, og at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2 er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2017/3/SLH
