Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra Kerende Gharb, Kermanshah, Iran. Ansøgeren har oplyst, at han efter sin ankomst til Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive retsforfulgt, fængslet og udsat for fysiske overgreb af de iranske myndigheder som følge af hans aktiviteter som sanger i Iran. Ansøgeren har desuden som asylmotiv henvist til, at han frygter forfølgelse eller umenneskelig og nedværdigende behandling fra de iranske myndigheder som følge af sin konvertering. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han startede sin musikalske karriere i 2001. Ansøgeren har siden da optrådt som sanger og musiker, ligesom han har spillet til diverse fester i forskellige byer i Iran. Inden hver fest henvendte ansøgeren sig til de iranske myndigheder, hvor han skulle skrive under på en ansvarser-klæring. Ved erklæringen forpligtede ansøgeren sig til at ringe til politiet, såfremt der opstod optøjer til festerne. Ansøgeren skulle desuden stå til rådighed som observatør for de iranske myndigheder ved festerne. I løbet af sin musikkarriere har ansøgeren fået beslaglagt sine instrumenter tre til fire gange af de iranske myndigheder på grund af optøjer ved de fester, hvor han har spillet. Når ansøge-rens instrumenter blev beslaglagt, oplyste de iranske myndigheder ham om, at han kunne henvende sig hos dem den følgende dag. Han ville i den forbindelse få sine instrumenter udleveret. Ansøgeren har været anholdt to gange i forbindelse med optøjer til festerne. Ti til femten dage før sin udrejse af Iran spillede ansøgeren musik til et bryllup i Sarpol-e Zahab. Under brylluppet opstod der urolighe-der på grund af fulde gæster. De iranske myndigheder kom og beslaglagde ansøgerens instrumenter. Ansøgeren turde efterfølgende ikke henvende sig til de iranske myndigheder for at få udleveret instrumenterne. Ansøgeren så sig nødsaget til at udrejse af Iran. Ansøgerens mor blev opsøgt af de iranske myndigheder på sin bopæl omkring ti dage efter ansøgerens udrejse af Iran. Ansøgerens mor fik at vide, at ansøgeren skulle henvende sig til myndighederne. Ansøgeren har oplyst, at han to til tre måneder efter, at han kom til Danmark, begyndte at gå i kirke og spille i kirken. Ansøgeren fik ikke kristendomsundervisning, da det var på dansk. Ansøgeren er blevet døbt den 29. april 2017. Ansøgeren går i Sønderborg Kirke om søndagen. Han har derudover deltaget i nogle af kirkens ar-rangementer og fester, som foregår midt på ugen. Ansøgeren havde allerede interesse for kristen-dommen, mens han opholdt sig i Iran. Ansøgeren har, om end noget usikkert, forklaret, at hans in-strumenter flere gange er blevet beslaglagt af myndighederne på grund af uroligheder og larm ved bryllupsfester. Ansøgeren har kun kunnet redegøre for 2 episoder, der begge ligger 12-13 år tilbage i tid. Hver gang, instrumenterne blev beslaglagt, fik han dem udleveret igen mod at underskrive en erklæring. Han har aldrig fået en bøde i den anledning. En gang for 10-11 år siden blev ansøgeren tilbageholdt af myndighederne en nat. Det beror på ansøgerens egen formodning, at han, da hans instrumenter blev konfiskeret igen før udrejsen, ville blive fængslet denne gang. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens antagelse om, at han ville blive fængslet, ikke er underbygget, dels på bag-grund af, hvad der skete ved de andre lejligheder, dels fordi ansøgeren uden problemer i 15 dage efter episoden kunne opholde sig i Iran, og endelig fordi ansøgeren kunne udrejse legalt. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at de konflikter, ansøgeren har haft med myndighederne, ikke er af en sådan karakter eller intensitet, at forholdet er omfattet af udlændingelovens § 7. Det forhold, at ansøgeren har tilhørt yaresan-religionen, kan ikke i sig selv medføre opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Ansøgeren har om sin konvertering til kristendommen forklaret, at han synes om Jesu mirakler, synes om måden, folk behandler hinanden på i kirken, og han kan lide stemningen. Ansøgeren har videre forklaret, at han følte sig kristen, da han fik hjælp til at komme ud af sit opium-/heroinmisbrug for mere end 2 måneder siden. Ansøgeren har ikke omtalt sin kirkegang eller sin kristendomsundervisning under samtalerne med Udlændingestyrelsen og har først oplyst om sin konvertering i advokatindlægget til brug for nævnsmødet. Videre er ansøgeren blevet døbt den 29. april 2017, efter Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse den 10. januar 2017. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hans konvertering er reel. Det forhold, at ansøgeren på sin Facebookprofil har lagt en video, hvor han spiller musik i en kirke, kan ikke føre til et andet resultat. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/297/JHB.
