Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk iransk aserbajdsjansk og bahá’i-troende fra Tabriz, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, fordi han er konverteret fra islam til bahá’i-troen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i Iran havde en bekendt ved navn [A]. Et par år inden ansøgerens udrejse begyndte [A] at fortælle ham overordnet om bahá’i-troen, men ansøgeren blev ikke interes-seret i bahá’i-troen, mens han opholdt sig i Iran. I [efteråret] 2015 udrejste ansøgeren legalt af Iran med bus til Tyrkiet, fordi han var træt af den måde, som de iranske myndigheder behandlede be-folkningen på. I Tyrkiet mødtes ansøgeren med [A], som begyndte at fortælle ansøger om bahá’i-troen. Ansøgeren og [A] rejste derefter sammen til Danmark. Da ansøgeren ankom til Danmark, begyndte han at lære om bahá’i-troen, blandt andet igennem YouTube. Efter at ansøgeren havde opholdt sig i Danmark i tre måneder, begyndte han at følge undervisning i bahá’i-troen over Skype én gang om ugen. I juni eller juli 2016 afsluttede ansøgeren sit første undervisningsmodul over Skype, og han anså sig selv som konverteret til bahá’i-troen. Efterfølgende har ansøgeren været til to forsamlinger med andre bahá’i-troende. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han er blevet overbevist bahai-troende til grund. Flygtningenævnets bemærker i den forbindelse, at ansøgeren udrejste af Iran uden at være konkret forfulgt, men angiveligt på grund af de vanskelige forhold uden religionsfrihed, og at han kort tid efter indrejsen i Danmark henvendte sig til en bahai-organisation uden, at han er i stand til at redegøre for baggrunden for dette eller for sine refleksioner vedrørende bahai-religionen på dette tidspunkt. Ansøgeren har under nævnsmødet om baggrunden for sin konversion og sit liv som bahai overordnet henvist til, at han ikke praktiserede islam, fordi han ikke syntes om denne religion og derfor havde forladt den. Ansøgeren har imidler-tid ikke været i stand til at redegøre nærmere for sin interesse for bahai-religionen eller for sine re-fleksioner i forbindelse med religionen og sin konversion til denne. Ansøgeren har således ikke væ-ret i stand til på en overbevisende måde at redegøre for sin egen bahai-overbevisning. Han har såle-des alene henvist til, at han er enig i bahai-religionens synspunkter samt, at der er tale om en viden-skabelig religion. Uanset, at det kan lægges til grund, at ansøgeren har deltaget i diverse møder og undervisning vedrørende bahai-religionen, og at han således besidder viden om bahai-religionen, finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke på en troværdig og overbevi-sende måde har redegjort for, at hans konversion og deltagelse i møder og undervisning mv. er ud-tryk for en reel religiøs overbevisning. Der er herved lagt vægt på ansøgerens fremtræden for næv-net og det indtryk, som nævnet derved fik af hans religiøse overbevisning samt på hans manglende evne til at redegøre for sin egen personlige religiøse overbevisning. De udtalelser, der er fremlagt i sagen fra bahai-organisationer, kan ikke føre til en ændret vurdering. Der er herved lagt vægt på den sammenhæng, som udtalelserne er fremkommet i. Den omstændighed, at ansøgeren har oprettet en åben facebook-profil i sit eget navn, hvor han poster billeder og citater om bahai-religionen, kan heller ikke føre til et andet resultat. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynlig-gjort, at han, der ikke var profileret ved udrejsen, med facebook-profilen nu har profileret sig over for de iranske myndigheder på en sådan måde, at dette kan begrunde asyl. Flygtningenævnet har ikke fundet anledning til at imødekomme begæringen om vidneførelse. Flygtningenævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at Flygtningenævnet har lagt de faktuelle oplysninger om ansøgerens deltagelse i diverse møder og undervisning til grund. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Iran vil være i risiko for for-følgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/294/EMU
