Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er iransk statsborger, etnisk kurder og sunnimuslim, født i Al-Tash-lejren, Irak. Hans forældre flygtede fra Iran i 1979. Han boede i Al-Tash-lejren sammen med sin familie indtil 2005, hvorefter familien flyttede til Kurdistan, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men han sympatiserer med Kurdistan Freedom Party (PAK) og kurdernes sag. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter forfølgelse af de iranske myndigheder. Til støtte herfor har ansøgeren forklaret, at han formoder, at hans forældre var politisk aktive i Iran og modstandere af det nye regime i Iran, hvorfor de udrejste til Irak. Videre har ansøgeren forklaret, at han på ukendte datoer i 2014 og 2015 har deltaget i demonstrationer i Irak sammen med mange andre kurdere i anledning af urolighederne i Kobane i Syrien, og fordi nogle kurdere var blevet henrettet i Iran. Ansøgeren har endvidere forklaret, at hans far efter indrejsen i Irak blev menigt medlem af PAK. Faren har deltaget i partiets møder og har orienteret interesserede kurdere om partiet. Faren har endvidere modtaget partiets avis, som han har lånt ud til andre, og han kender partiets næstformand, […], som har besøgt faren privat. Ansøgerens far er aldrig blevet opsøgt af de iranske myndigheder i Irak. Ansøgeren har også læst avisen og lånt den ud til andre, ligesom han holder sig orienteret om kurdernes sag ved at læse de kurdiske partiers hjemmesider. Ansøgeren mener, at hans familie i Irak overvåges af de irakiske myndigheder, fordi partiets næstformand, […], som ansøgerens far kender, er blevet forsøgt dræbt på en ukendt dato, og nogle mennesker blev i den forbindelse dræbt. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om, at han er iransk kurder og født i Al-Tash-lejren, til grund. Nævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren aldrig har været i Iran, og at faren har været medlem, men ikke medstifter af eller leder for kurdiske partier, mens ansøgeren selv efter sin forklaring alene har sympatiseret med disse partier, men hverken har deltaget i partimøder eller andre aktiviteter for partierne bortset fra nedennævnte. Hans kendskab til farens nærmere rolle i bevægelserne er forekommet nævnet at være påfaldende ringe, også i betragtning af, at ansøgeren er ældste søn. Nævnet bemærker endvidere, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han alene har deltaget i demonstrationer, eller om også faren var med. Efter ansøgerens egen forklaring har han alene deltaget i enkelte demonstrationer sammen med mange andre, og dette har ikke givet anledning til nogen form for repressalier. Det må endvidere lægges til grund, at han i en periode har uddelt kurdiske aviser frem til, at den seneste holdt op med at udkomme for flere år siden. Det fremgår endvidere af sagen, at ansøgerens farbrødre er bosiddende i Iran. På denne baggrund finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en indrejse i Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse fra de iranske myndigheders side, eller for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/293/SSM
