Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni muslim fra Sarpol Zahab, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af sin far, idet ansøgeren har nægtet at finansiere farens stofmisbrug. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han i flere år er blevet presset til at forsyne sin far med narkotika og til at indtage narkotika sammen med sin far, hvorfor ansøgeren blev afhængig af narkotika. Hvis ansøgeren nægtede, slog ansøgerens far ham eller truede ham med en kniv. Ansøgeren har videre forklaret, at han flere gange har anmeldt sin far til det iranske politi for chikane og vold, samt at ansøgerens far har anmeldt ansøgeren til det iranske politi. Hver gang ansøgerens far anmeldte ansøgeren til politiet, blev ansøgeren tilbageholdt i et døgn. Under tilbageholdelserne udsatte politiet ham for vold. Ansøgerens forklaring om sit motiv for at søge opholdstilladelse fremstår usammenhængende, afglidende og divergerende på flere punkter, herunder for så vidt angår faderens politianmeldelser, antallet af tilbageholdelser, finansieringen af misbruget og de tidsmæssige omstændigheder i forbindelse med, at ansøgeren selv begyndte at indtage narkotika. Under disse omstændigheder kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at ansøgeren som hævdet har haft en konflikt med sin far. Uanset om nævnet havde lagt ansøgeren forklaring om konflikten til grund, ville denne konflikt imidlertid, som det også er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse, ikke have en sådan karakter og intensitet, at konflikten ville kunne begrunde opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Oplysningerne om omstændighederne i forbindelse med ansøgerens udrejse af Iran kan ikke begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, heller ikke selvom det måtte lægges til grund, at udrejsen ikke er sket legalt, og ansøgeren derfor risikerer at ifalde straf herfor ved en tilbageven-den til Iran. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/29/SOL
