Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er iransk statsborger, etnisk kurder og sunnimuslim af trosretning. Ansøgeren er født og opvokset i Al Tash-lejren i Ramadi, Irak. Ansøgeren har sympatiseret med Kurdish Democratic Party of Iran (KDPI). Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive anholdt og muligvis tilbageholdt af de iranske myndigheder, indtil hendes forældre melder sig selv, hvis hun tager til Iran, fordi hendes forældre har været sympatisører for et politisk parti. Ansøgerens forældre flygtede ud af Iran ved Khomeinis magtovertagelse i 1979. Ansøgerens forældre blev anset som fjender af regimet, fordi de boede i grænseområdet mellem Iran og Irak og var tilhængere af KDPI. Ansøgeren og hendes forældre har i Irak været sympatisører af KDPI, og de har deltaget i KDPI-stormøder og andre møder arrangeret af KDPI i Irak, hvor de hjalp til med praktiske ting. Ansøgeren formoder endvidere, at de iranske myndigheder er vidende om hendes og forældrenes deltagelse i arrangementerne i Iran, fordi hendes familiemedlemmer i Iran har oplyst ansøgerens forældre om, at myndighederne har kendskab til, at hendes forældre er KDPI-sympatisører. Ansøgeren har endelig for Flygtningenævnet henvist til, at hun efter sin ankomst til Danmark har fortsat sin sympatisering med KDPI, herunder deltaget i arrangementer. Ansøgeren har i den forbindelse fremlagt fotos, der efter det oplyste er optaget i forbindelse med et sådant arrangement i august 2017, og som ifølge ansøgeren stammer fra Facebook. Flygtningenævnet har i dag truffet følgende afgørelse i sagen vedrørende ansøgerens forældre:”[…] Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer for Flygtningenævnet om, at de allerede, da de boede i Iran, sympatiserede med KDPI, til grund. Der er herved lagt vægt på, at de først i Flygtningenævnet har forklaret herom. Flygtningenævnet lægger ansøgernes forklaringer om, at de under deres ophold i Irak har sympatiseret med KDPI og deltaget i arrangementer arrangeret af KDPI til grund. Flygtningenævnet lægger herunder til grund, at de i forbindelse med arrangementerne blandt andet har sat stole op, delt vand ud og serveret mad, herunder at [ansøgerens far] har været med til at holde ro og orden. Derimod kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at [ansøgerens far] har indsamlet penge til KDPI i et omfang som forklaret af ham. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgerens far] ikke før under mødet i Flygtningenævnet har forklaret herom. Flygtningenævnet finder ikke, at de aktiviteter, som ansøgerne har udført i forbindelse med KDPI-arrangementer i Irak, har profileret dem på en sådan måde i forhold til de iranske myndigheder, at de derved har sandsynliggjort, at de ved en indrejse i Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse fra de iranske myndigheders side, eller for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Den erklæring [fra vinteren] 2017, der angives at stamme fra KDPI i Paris, kan på den baggrund ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet kan endelig lægge ansøgernes forklaringer om, at de også efter deres ankomst til Danmark har sympatiseret med KDPI til grund, men det er – uanset de fotos, der er fremlagt for Flygtningenævnet – ikke sandsynliggjort, at ansøgerne ved deres deltagelse i KDPI-arrangementer i Danmark har profileret sig på en sådan måde i forhold til de iranske myndigheder, at de ved en indrejse i Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse fra de iranske myndigheders side, eller for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet har herved tillagt det en vis vægt, at det ikke fremgår af de fremlagte fotos, at de stammer fra Facebook, hvilken Facebookprofil billederne i givet fald er slået op på, og at det ikke er sandsynligt, at de iranske myndigheder vil kunne identificere ansøgerne alene ud fra de pågældende fotos. Der er ikke grundlag for at antage, at de finske asylmyndigheder er i besiddelse af oplysninger, der er relevante for behandlingen af sagen, hvorfor der heller ikke er grundlag for at tage ansøgernes subsidiære påstand om hjemvisning til følge. Flygtningenævnet stadfæster derfor efter en samlet vurdering Udlændingestyrelsens afgørelse. […]” I relation til ansøgerens egne aktiviteter lægges det til grund, at hun alene har bistået ved KDPI-arrangementer med opsætning af stole med videre. På denne baggrund, og under henvisning til det i ansøgerens forældres sag anførte, finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse fra de iranske myndigheders side efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/287/MGO
