Nævnet meddelte i september 2017opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger og to børn fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og oprindeligt yaresan fra Kermanshah, Iran. Hun er efter det oplyste, nu konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter at blive stenet, henrettet eller fængslet på livstid af regningen, ligesom hun frygter at blive slået ihjel af sin familie og sin ægtefælle, idet hun er udrejst af hjemlandet med en mand, mens hun var gift med sin ægtefælle. Ansøgeren har som yderligere asylmotiv henvist til, at hun er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hendes farbrors søn [S] udtrykte ønske om at blive gift med ansøgeren, da hun var 18 år. I begyndelsen af 2006 mødte ansøgeren tilfældigt en mand ved navn [ansøgeren A] på vej til skole. En uge efter fik ansøgeren [ansøgeren A’s] telefonnummer, og ansøgeren sendte samme dag en sms-besked til [ansøgeren A], hvori hun skrev, at hun gerne ville lære ham at kende. Tre dage efter mødtes de i skjul. Efter ansøgeren havde mødt [ansøgeren A], nægtede hun at gifte sig med [S], og ansøgerens far og bror fik af den grund mistanke om, at ansøgeren var i kontakt med andre. I begyndelsen af 2008 mødtes ansøgeren og [ansøgeren A] i en park. Ansøgeren vidste ikke, at hendes far of bror havde fulgt efter hende, og kort tid efter kom de og overfaldt [ansøgeren A]. Ansøgerens far og bror tvang ansøgeren ind i deres bil, hvor ansøgeren ligeledes blev udsat for fysiske overgreb, hvilket fortsatte, da de kom hjem. Årsagen til volden var, at ansøgerens far mente, at ansøgeren skulle giftes med [S]. [ansøgeren A] forsvandt efterfølgende. Ansøgeren blev gift med [S] [i foråret] 2008, og de flyttede efterfølgende sammen og fik et barn sammen. [S] var voldelig over for ansøgeren under deres ægteskab. En dag i [foråret] 2014 skulle ansøgeren til lægen, og hun ringede derfor efter en taxa. Da ansøgeren satte sig ind i taxaen, opdagede hun, at det var [ansøgeren A], der var chauffør, og de blev begge rigtig glade. De udvekslede numre og havde efterfølgende kontakt med hinanden og mødtes, når det var muligt. I [sommeren] 2015 udrejste ansøgeren sammen med [ansøgeren A] og sin datter. Ansøgeren har til støtte for sit nye asylmotiv forklaret, at hendes kæreste, [ansøgeren A], begyndte at komme i kirken, og inviterede hende til at deltage. Hun blandt andet fik interesse for kristendommen, idet hun ikke havde mulighed for at praktisere yaresan-religion, og at kristendommen nu har givet hende meget mere, end din oprindelige religion. Videre har hun forklaret, at hun og hendes to børn [i sommeren] 2017 er blevet døbt i [kirken F]. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet vedrørende forholdet til [ansøgeren A] til grund. Flertallet lægger herved vægt på, at ansøgeren har forklaret sammenhængende og detaljeret om, at ansøgeren og [ansøgeren A’s] indledte et seksuelt forhold og jævnligt mødtes i en periode på omkring et år forinden deres udrejse, selvom ansøgeren var gift med en anden mand. Forklaringen understøttes af fremlagte dokumenter, der indeholder oplysninger om ansøgerens ægteskab, og at hun under ægteskabet har født sin datter [ansøgeren C]. Flertallet lægger endvidere til grund, at udrejsen blandt andet var nødvendiggjort, da ansøgeren ikke kunne opnå skilsmisse, selvom hun flere gange havde ansøgt herom. Flertallet finder i øvrigt, at forklaringen om ansøgerens og [ansøgeren A’s] forhold er underbygget af, at de nu har fået et fællesbarn. For så vidt angår ansøgerens forklaring om konversion til kristendommen finder Flygtningenævnet ikke, at forklaringen kan lægges til grund, idet konversionen ikke kan anses for reel. Nævnet henviser til, at ansøgeren oprindelig har forklaret, at hun er Alhaq-Yarestan, og at hun er meget troende, og at hun først angiveligt har fået interesse for kristendommen, efter at hun er kommet til Danmark. Flygtningenævnet finder heller ikke at kunne tillægge ansøgerens og hendes døtres dåb asylretlig relevans, idet dåben ikke findes at have baggrund i ansøgerens reelle konvertering, og der henvises blandt andet til, at dåben har fundet sted [i sommeren] 2017, efter Udlændingestyrelsens afslag [i vinteren] 2016. Det bemærkes i øvrigt, at ansøgeren over for nævnet har udvist en begrænset viden om kristendommen og svaret skematisk på spørgsmål herom. Flygtningenævnet finder ikke, at betingelserne for asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, er opfyldt. Flygtningenævnet meddeler derfor den iranske statsborger [ansøgeren B] samt hendes to børn [ansøgeren C] og [ansøgeren D] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Iran/2017/283/SOL
